Soldater fra Frømandskorpset overrækker en gave til H.M. Dronning Margrethe.

Soldater fra Frømandskorpset overrækker en gave til H.M. Dronning Margrethe. Foto: Simon Elbeck / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Der var mødt mange mennesker op i Hvidsten i dag for at markere 80-årets for befrielsen og mindet om Hvidstengruppen ved Hvidsten Kro. Arrangementet fandt sted i anledning af 81-årsdagen for henrettelsen af de otte medlemmer af Hvidstengruppen.

 

Dagen begyndte med en befrielsesgudstjeneste i Spentrup Kirke, hvor H.M. Dronning Margrethe deltog sammen med lokale repræsentanter og gæster. Herefter fortsatte programmet ved Hvidsten Kro.

 

Forsvaret bidrog til mindehøjtideligheden ved at lægge kranse i Mindelunden ved Hvidsten Kro. Besætning fra hjemmeværnsskibet MHV 907 Hvidsten stod for en af dagens kransenedlæggelser ved gravene for de otte henrettede modstandsfolk.

 

Fire T17-fly fløj over Mindelunden i formation for at ære mindet om modstandskampen og befrielsen.

 

Under arrangementet blev H.M. Dronning Margrethe også overrakt en gave af to soldater fra Frømandskorpset, som ankom med Fennec helikopter.