Arktisk konference skal styrke samarbejdet ved maritime ulykker ved Grønland og Færøerne

Af Forsvarskommandoen

I 2019 mistede krydstogtskibet Viking Sky, der var sejlet fra Tromsø med 1.370 personer om bord, motorkraft og styring i hårdt vejr og drev mod den klippefyldte kyst ud for det vestlige Norge. 480 mennesker blev i løbet af 18-19 timer evakueret med helikopter i den største redningsaktion i Norges historie, inden det lykkedes besætningen at få kontrol over skibet. Da lå det mindre end en skibslængde fra de nærmeste undersøiske skær i otte meter høje bølger. Den norske havarikommission slog fast, at det havde været ekstremt tæt på en katastrofe.

Stadig flere og større krydstogtskibe på arktiske destinationer øger risikoen for, at det, der var tæt på i Norge i 2019, en dag bliver virkelighed i Grønland, ved Færøerne eller et andet sted i Arktis eller Nordatlanten. Her vil et skibsforlis kunne udgøre en voldsom udfordring for søværn eller kystvagter, der vil skulle lede eftersøgnings- og redningsindsatsen.

Det er baggrunden for, at Arktisk Råd netop har afholdt konferencen Cold Seas, Critical Gaps på Færøerne. Formålet med konferencen var at identificere kritiske svagheder i hele beredskabskæden ved en større passagerskibs- eller krydstogtskibsulykke. En sådan ulykke vil nemlig med stor sandsynlighed ikke kun kræve en redningsoperation til søs. Den vil samtidig kunne være en større udfordring for sundhedsberedskabet, en miljøhændelse og en meget stor belastning for et lille lokalsamfund i Nordatlanten eller for små samfund med arktiske oprindelige folk.

”Selv et velfungerende redningsberedskab kan blive presset ud over sin kapacitet, hvis flere hundrede eller tusinde mennesker skal hjælpes over store afstande under vanskelige vejrforhold. Derfor samler vi dem, der skal få indsatsen til at fungere i praksis, med henblik på at afprøve forskellige perspektiver på den samme hændelse og udpege mulige forbedringer i koordinering, informationsdeling og beredskab,” siger orlogskaptajn Jens Heine Grauen Larsen. Han er leder af Kongeriget Danmarks delegation i Arktisk Råds arbejdsgruppe Emergency Prevention, Preparedness and Response (EPPR).

Jens Heine Grauen Larsen taler ved konferencen. Foto: Alex Carlson / Arktisk Råds Sekretariat

Oprindelige folks erfaringer skal bruges

Konferencen var en del af programmet for Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd fra 2025 til 2027. Forsvaret var hovedarrangør af konferencen. Formandskabets program fremhæver både Arktis' befolkning og lokalsamfund og havene som vigtige prioriteter, og konferencen forbandt de to områder direkte.

”Inddragelsen af oprindelige folk og lokale aktører er nødvendig, fordi de både har stedbundet viden om farvande, vejr, infrastruktur og tilgængelige ressourcer og ofte vil være blandt de første, der møder konsekvenserne af en ulykke – men også de første til at hjælpe. Deres erfaringer skal indgå tidligt i planlægningen – ikke først, når en krise allerede er opstået,” forklarer Jens Heine Grauen Larsen.

Konference samlede deltagere fra både militære og civile myndigheder fra landene i Arktisk Råd. Foto: Alex Carlson / Arktisk Råds sekretariat

Forsvaret kan ikke løfte opgaven alene

Ved en omfattende maritim ulykke i Arktis kan Forsvarets kommando- og kommunikationssystemer, skibe, fly og helikoptere samt evnen til at koordinere på tværs af myndigheder blive en væsentlig del af indsatsen. Men Forsvaret vil ikke kunne løfte opgaven alene, og en velkoordineret operation vil ikke kunne erstatte manglende redningskapacitet.

”For Forsvaret og Arktisk Kommando er gevinsten ved en konference som denne først og fremmest bedre indsigt i, hvor samarbejdet med civile beredskaber, internationale partnere og private operatører kan blive udfordret under en større hændelse. Særligt er overgangen fra hav til land, rettidig udveksling af oplysninger om passagerer og tilskadekomne samt konkurrencen om knappe skibe, helikoptere, havnefaciliteter og støttefunktioner afgørende. Fælles planlægning og øvelser med de myndigheder, der træffer beslutningerne, kan styrke evnen til at handle samlet, når flere indsatser foregår samtidig,” forklarer Jens Heine Grauen Larsen.

Resultaterne fra konferencen samles i en rapport, som Kongeriget Danmarks formandskab vil fremlægge til orientering for Arktisk Råd. For Forsvaret og Arktisk Kommando vil den vigtigste opfølgning være at vurdere, hvilke identificerede samarbejds- og øvelsesbehov der kan omsættes inden for eksisterende myndighedsansvar og operative rammer. Konferencen ændrer ikke i sig selv Forsvarets opgaver eller ressourcer, men den kan give et mere præcist grundlag for videre planlægning.