Flådeplanen: Hvordan kan droner løfte Søværnets opgaveløsning?

Af Forsvarskommandoen

Den blå motorbåd ved kajen ligner en helt almindelig motorbåd. Der er både gashåndtag og ror og plads til flere personer i kabinen.

Men da Eleanor, som den blå båd hedder, har lagt fra land og sætter kurs ud i farvandet ved Søværnets Taktik og Våbenskole ved Gniben på spidsen af Sjællands Odde er der ikke et menneske ved roret. Eleanor styres fra en computer på land og via indbygget soft- og hardware, der faktisk gør den blå motorbåd til en maritim drone. Eller mere teknisk korrekt: et maritimt ubemandet system.

Eleanors sejlads ved Gniben denne sommerdag er en udløber af planen for udvikling af den danske flåde under forsvarsforliget 2024-2033. Og mere præcist et projekt, der skal se på muligheder og potentialer for anskaffelse og anvendelse af maritime droner til at støtte Søværnets opgaveløsning fremadrettet. 

Forsvaret indledte allerede i 2025 afprøvning af maritime droner. Læs mere her: Forsvaret iværksætter operativ afprøvning af ubemandede maritime enheder.

”Det er stort fokus i hele Forsvaret på, hvordan vi indfører og bruger maritime droner. Set i lyset af, hvad der er sket i Ukraine siden 2022 og udviklingen på området i det hele taget, er vi forpligtede til at blive klogere på området. Det har høj prioritet, at vi så hurtigt som muligt generer den nødvendige viden, så vi kan implementere maritime droner som en kapacitet i Søværnet”, siger orlogskaptajn Klaus Thing Rasmussen, der er projektchef for projekt Autonome Enheder.

Arbejdet med at indføre maritime droner kører i flere spor. Et af dem er at undersøge modenheden af teknologien.

”Vi er i gang med en række demonstrationer, hvor vi har bedt forskellige firmaer vise deres løsninger inden for maritime droner. Det er ikke en egentlig test, hvor vi systematisk afprøver og sammenligner de forskellige løsninger, men forløbet skal give os en fornemmelse af, hvor industrien er henne og hvilke løsninger, der findes”, forklarer Klaus Thing Rasmussen.

Klaus Thing Rasmussen ombord på Eleanor under demonstrationen. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret

Find og følg

Ude på vandet finder Eleanor efter et indledende udfald på internetforbindelsen den bøje, der er dagens første mål og senere formår bådens og dens software og sensorer også at følge og holde en bestemt afstand til en jetski, der er ”målet”.

Demonstrationen rummer i denne ombæring ikke elementer, hvor Eleanor, eller de andre droner, der demonstreres for projektet, skal levere våbenvirkning.

”Lige nu kører vi nogle forholdsvis bløde scenarier inden for overvågning og indhentning af efterretninger, hvor vi kigger på, hvad kan man med fartøjer i den størrelse, vi har her og med den sensor-pakke, der er på. Vi starter her, fordi uanset hvilke effekter vi ønsker at opnå med de autonome systemer, så skal man have en sensorpakke, der kan levere data”, forklarer Jonathan, der er elektronikingeniør og specialkonsulent ved Søværnets Center for Maritime Ubemandede Systemer (CEMUS). CEMUS er, ligesom projekt autonome enheder, et nyt center, der skal understøtte udviklingen indenfor autonome enheder.

”For nogen er opgaverne nemme. For andre er det faktisk svære øvelser, og det er med til at give os en forståelse af, hvad industrien kan tilbyde og hvad der virker og ikke virker,” supplerer Klaus Thing Rasmussen.

En del af øvelsen er at undersøge, hvad der sker, hvis noget uforudset skulle ske. Ifølge Klaus Thing Rasmussen, opstår der ofte små tekniske udfordringer med dronerne, som at et kabel hopper ud af et stik eller at skruerne til et kamera skal strammes.

”På et bemandet skib ville det kunne ordnes på 30 sekunder. Men det kan man ikke, når det ubemandede system ligger langt fra land. Det er én af de mange erfaringer vi har gjort os, som vi skal have et øje på,” siger Klaus Thing Rasmussen.

Jonathan fra Søværnets Center for Maritime Ubemandede Systemer (til venstre i billedet) holder sammen med repræsentanterne for leverandørerne af henholdsvis styresystem og båd øje med demonstrationen ude på vandet fra kontrolstationen på land. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret

Rapport i 2027

Efter den nuværende demonstrationsfase fortsætter projektet med et længerevarende testforløb med et antal leverandører. Til det forløb har projekt autonome enheder defineret fire brugsscenarier, der dækker forskellige danske farvande (hvor eksempelvis geografi, opgaver og varighed medfører behov for forskellige løsninger) og forskellige typer af de opgaver, som Søværnet løser i dag eller skal kunne løse i en konflikt. Det er alt fra at vise tilstedeværelse og foretage farvandsovervågning til anvendelse af maritime droner som platforme for våben eller et våben i sig selv.

Demonstrationer, afprøvninger og test skal resultere i, at projektet i 2027 skal aflevere en rapport med anbefalinger i forhold til at indføre autonome kapaciteter i Søværnet, fortæller Klaus Thing Rasmussen:

”Her skal vi tænke hele vejen rundt om dronekonceptet. Hvilke sensortyper passer til de forskellige opgaver, hvad er der behov for uddannelsesmæssigt, hvad er der behov for på etablissementsområdet, hvordan skal datainfrastrukturen sættes op og hvilket doktrinært grundlag er der behov for og andre relevante aspekter”.