soldater marcherer i karup

Vejret satte ikke en stopper for de 1.100 fremmødte marchdeltagere i Karup. Foto: Casper Brock / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Regnen begyndte tidligt at falde, da deltagerne sidste fredag snørede støvlerne godt til og gjorde sig klar til mange kilometers march. For sjette gang blev Flyver March afholdt – en march, der er skabt og arrangeret af Lasse Bak Gustafson fra Helicopter Wing og Jesper Michelsen fra Air Control Wing. 

 

På verdensplan deltog knap 50.000 i marchen, hvoraf 1.100 gik med i Karup.

 

Marchen gennemføres nemlig samtidig på en lang række andre lokationer verden over, blandt andet af danske soldater og ansatte, der er udsendt på internationale missioner. Marchen blev afviklet i 27 forskellige lande, her i blandt USA, hvor marchen blev gennemført i 47 stater.

 

”Flyver March handler om fællesskab, netværk, motion og korpsånd. Det handler ikke kun om at gå, men om at styrke sit netværk. For, ligesom som i NATO, er vi stærkest sammen,” sagde chefen for Flyverkommandoen, generalmajor J. Dam i sin tale, inden at begivenheden blev skudt i gang til tonerne fra Flyvevåbnets Musikkorps. 

 

Flyver March er en årlig begivenhed, hvor militære enheder mødes på tværs af både værn og nationaliteter til en dag med test af den fysiske form.

 

Flyver March blev første gang afholdt i 2021 og har siden udviklet sig til en fast tradition, der arrangeres af Flyvevåbnet. I dag er det den største militære marchbegivenhed i Danmark, og den største éndags militærmarch i hele verden.

 

sort tjenestehund

Foto: Casper Brock / Forsvaret