ikk holder klar til at skyde

Infanterikampkøretøjets maskinkanon kan skyde med en hældning på 35 grader. Foto: Casper Brock / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Kamppladsen ændrer sig radikalt i disse år – og truslen fra luften er reel, hvor ubemandede, fjernstyrede droner er et centralt element i moderne krigsførelse.

 

Og med en ny trussel følger også et krav om modsvar.

 

Derfor trænes der intensivt på tværs af Forsvaret i at kunne forsvare sig mod trusler fra luften. Blandt dem har en enhed fra Hæren den seneste tid trænet dronebekæmpelse med infanterikampkøretøjer (forkortet IKK), hvor enheden nedskød droner i forskellige størrelser, på forskellige afstande og under forskellige vilkår.

 

IKK er et køretøj, som er skabt til at indordne sig efter omstændighederne

 

“Infanterikampkøretøjet er karakteriseret ved mobilitet, pansring og ildkraft. Kombinationen af de langtrækkende, stabiliserede våbensystemer og infanteri, som hurtigt og fleksibelt kan indsættes gør det til en kapacitet, som er særdeles velegnet til alle taktiske aktiviteter i vekslende terræn,” fortæller kaptajnen Jakob. Han er til dagligt leder for Infanterikampkøretøjselementet ved Kapacitetssektionen for Panser- og Mekaniseret Infanteri.

 

soldat står foran ikk

Soldaterne på øvelse i Oksbøl. Foto: Casper Brock / Forsvaret

Under øvelsen har enheden både skudt mod dronerne stationært og i bevægelse, hvor de lykkedes med at identificere og nedkæmpe dem på store afstande.

 

Selv på en regnfuld onsdag i Oksbøl, hvor lavtliggende skyer og blæst udfordrede udsynet for besætningen lykkedes det enheden at opfange og skyde dronerne ned med køretøjets maskinkanon og maskingevær. Kanonen har en effektiv skudafstand på op til 4 km.

 

“Vi er som sådan ikke overrasket, da vi jo har haft vognen i mange år. Man skal mere se dette som en fokusering mod luftmålstruslen. Selvom det ikke er infanterikampkøretøjernes primære funktion at bekæmpe luftmål, så kommer det til at kunne fungere som selvforsvar,” fortæller kaptajn Jakob.

 

Under øvelsen bevægede dronerne sig hastigt på himlen, og på kameraerne var dronerne i flere tilfælde på størrelse med et sandkorn. Det stillede store krav til de tre besætningsmedlemmer i IKK’en, som består af en kommandør, en skytte og en kører.

 

Vejret spiller også ind, både for dronen og køretøjet, hvor skyer og vind kan påvirke dronens flyveevne, og omvendt gøre det sværere for operatørerne at spotte den. Derfor var dagens vejr ikke kun en ulempe, men også en mulighed for soldaterne at træne under svære vilkår.

 

Ikk i terræn

En af de største svagheder ved droner er, at de let bliver påvirket af vind og vejr Foto: Casper Brock / Forsvaret

 

Forbedret og forstærket

Lige nu har Forsvaret over 40 infanterikampkøretøjer, som snart skal erstattes af den nyere model (CV9035 MK IIIC). Det forventes, at de første af over 150 nye køretøjer bliver leveret i starten af det nye år, som har fået adskillige forbedringer.

 

En af de væsentlige forbedringer er, at den nye model bliver udrustet med panserværnsmissiler (SPIKE 2) og samtidig får et aktivt beskyttelsessystem, kaldet APS, der ved brug af en radar og sensorer kan opdage og ødelægge imødekommende angreb. Sensorerne giver samtidig soldaterne mulighed for at lave 360-graders overvågning, så scenarier som dagens øvelse, giver soldaterne endnu bedre forudsætninger for at opfange trusler udefra.

 

Samtidig forbedres mobiliteten, og den nye IKK kommer med et uafhængigt sigte til kommandøren, hvilket betyder, at kommandøren og køreren fremover kan afsøge og se forskellige ting - hvor de i dag modtager samme billede. Det er alle egenskaber, som er med til at forstærke deres fremtidige opgaveløsning i den tunge brigade.