Ny værnepligt begynder i dag og er med til at styrke Forsvaret

Af Forsvaret

Allerede søndag aften begyndte de første spændte unge at møde op ved landets tjenestesteder. I Frederikshavn var omkring halvdelen af det nye hold værnepligtige ankommet søndag aften og havde taget deres helt nybyggede indkvartering i brug og var klar til de næste 11 måneders værnepligt.

Danmark står over for en ny virkelighed, hvor truslerne mod vores sikkerhed er mere omskiftelige og komplekse end nogensinde før. Derfor bliver værnepligten i disse år udbygget og forstærket.

Værnepligten er et samlingspunkt, hvor unge fra alle samfundslag får mulighed for at bidrage til, at Forsvaret bliver rustet til fremtidige trusler. Værnepligten styrker Danmark og de personer, der aftjener den.

”Det er en fælles pligt at stå vagt om Kongeriget og bidrage til vores alles sikkerhed,” siger forsvarschef, general Michael Hyldgaard. ”Igennem værnepligten får de unge mulighed for at tage et ansvar og yde et bidrag, der ikke alene styrker Forsvaret, men også hele vores samfund.”

Omkring 1.600 unge er i dag begyndt deres nye liv som værnepligtige fordelt på 14 tjenestesteder i alle værn. 

Johan, Lucas, Anton og Oliver er fire af de 1.600 unge, som har meldt sig frivilligt til at aftjene 11 måneders værnepligt. De begynder hos Søværnet i Frederikshavn i dag. Foto: Simon Elbeck / Forsvaret

Styrket og ligestillet værnepligt

Flere værnepligtige og en længere tjenesteperiode vil fra 2026 styrke Forsvarets samlede kampkraft og er med til at skabe bedre forudsætninger for, at Forsvaret kan varetage Danmarks sikkerhed i en omskiftelig verden.

Fra 2026 er værnepligten forlænget fra med få undtagelser at have været 4 måneder til nu at være på 11 måneder på de fleste tjenestesteder. Hos Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentet, cyberværnepligten og Kongeskibet Dannebrog vil længden på værnepligten være 12 måneder.

En anden væsentlig milepæl i forbindelse med den nye værnepligt er, at de første begynder på uddannelsen som værnepligtige løjtnanter. Efter 12 måneders uddannelse skal de nyuddannede løjtnanter virke som taktiske fører ved enhederne i et år.

Samtidig er der indført ligestilling i Forsvaret, så det fra dette indkaldelseshold både er mænd og kvinder, som er indkaldt som værnepligtige. Tidligere har kvinder kunne melde sig frivillig til at aftjene deres værneret. Omkring 20% af de værnepligtige, der begynder i 2026, er kvinder.

Gennem de 11 måneders tjeneste opnår de værnepligtige kompetencer, der gør dem i stand til at løse flere og mere specialiserede opgaver end tidligere.

”Forlængelsen af værnepligten giver muligheden for at anvende de værnepligtige i nye funktioner i de operative kapaciteter og det er med til at generere hurtigere og mere kampkraft,” siger Kenneth Strøm, som er chef for værnepligtsprogrammet hos Forsvaret. ”De operative opgaver, som værnepligtige nu kan få, betyder samtidig at fastansatte soldater kan frigøres til andre opgaver, der kræver en højere grad af specialisering.”

God forberedelse til de værnepligtige

Forberedelserne til indkaldelse af flere værnepligtige har stået på igennem længere tid. Blandt andet er bygninger renoveret og der blevet bygget nye midlertidige indkvarteringsbygninger på mange tjenestesteder, så de unge kan få nogle tidssvarende steder af bo og arbejde, mens de er i Forsvaret.

Et af de steder er i Oksbøl, hvor nyrenoverede indkvarteringsbygninger står klar til de værnepligtige. En opgave som er løst i tæt, lokalt samarbejde. Det fortæller chefen for Kapacitetscenter Oksbøl under Etablissement- og Terrænkommandoen, Kasper Husted.

”Vi har blandt andet brugt ris og ros fra tidligere værnepligtshold til at finde de rigtige løsninger. Det har været vigtigt for os, at løsningerne fungerer for alle – både i forhold til de værnepligtiges hverdag, men også i forhold til den daglige drift på etablissementet,” siger Kasper Husted.

Derudover er der indkøbt uniformer og udstyr, så de kommende soldater bliver ordentligt iklædt og udrustet.

Skal løse vigtige opgaver

En af de helt store forskelle fra den gamle til den nye værnepligt er opgaverne, som de værnepligtige soldater skal løse.

De skal bruge de første 3-5 måneder på at lære grundlæggende soldaterfærdigheder. Det betyder blandt at skydetræning, førstehjælp, fysisk træning og forståelse for, hvordan de bevæger sig rundt i terrænet og kamppladsen. Derefter skal de værnepligtige soldater indgå i operativ tjeneste i store dele af Forsvaret.

Det kan handle om bevogtning- og beredskabsopgaver, patruljetjeneste hos Specialoperationskommandoen, dronepiloter i Hæren, kampinformationsgaster i Søværnet, radarassistent hos Flyvevåbnet og lignende opgaver, som kan være med til at frigøre de fastansatte, professionelle soldater til andre opgaver, der kræver en højere grad af specialisering.

Der bliver også plads, tid og mulighed for grundigere og mere indholdsrig træning af de værnepligtige. For eksempel skal et kompagni værnepligtige fra Slesvigske Fodregiment på en måneds øvelse i Grønland i løbet af august.

Værnepligtige kan efter de første fem måneders uddannelse varetage operative opgaver i og uden for Kongeriget Danmark. Det kunne være i Grønland, på NATO-indsættelser i Letland eller sejlads med Søværnet. Indsættelse uden for Kongeriget vil basere sig på frivillighed.