UGV og fører ses i terræn

De tre UGV’er er ikke designet til at være fuldt autonome, men styres blandt andet ved hjælp af fjernbetjeninger. Foto: Emma Sanko / Forsvaret

Af Forsvaret

 

På skærmen kan man se den seks-hjulede drone nærme sig den sårede soldat, der ligger i vejkanten. Dronen er blevet sendt ud for at transportere ham tilbage i sikkerhed, væk fra slagmarken. Missionen lykkes.

 

Scenariet, som er inspireret af virkeligheden i Ukraine, satte i sidste uge rammen for præsentationen af prototypen på en ny UGV, unmanned ground vehicle, som er udviklet i samarbejde mellem Forsvaret og den dansk-ukrainske virksomhed Dropla.

 

”UGV’er spiller en betydelig rolle lige nu i Ukraine, og man må formode, at hvis vi en dag skal i krig, så vil betingelserne være de samme,” siger Jan Haick, major og sagsbehandler ved HKO planlægningssektionen.

 

UGV demonstrerer evne til at slukke brande i terræn

Brandslukning er en af de opgaver, som Hauberg Techniques UGV er designet til at kunne udføre. Foto: Emma Sanko / Forsvaret

UGV’er, et andet ord for jordbaserede droner, kan løse mange forskellige opgaver på slagmarken. En af dem er at holde øje med fjenden, så soldaterne kan løse andre mere krævende opgaver.

 

De kan også bruges til at evakuere sårede soldater, så man undgår at sætte en unødig mængde soldaters liv på spil i redningsaktioner.

 

Seks-hjulet UGV i terræn

Under demonstrationen blev Droplas UGV assisteret af rekognoscerings-droner i luften udviklet af Frontline Robotics. Foto: Emma Sanko / Forsvaret

Droplas seks-hjulede kørende drone, er blot en af de tre UGV’er, som er resultatet af seks måneders udviklingssamarbejde mellem Forsvaret og en række danske virksomheder.

 

Læs mere om UGV’er her: Ubemandede landkøretøjer skal testes i Hæren

 

Det er den danske nationale klynge, CenSec - Center for Defence, Space & Security, der, gennem innovationsmidler fra Erhversstyrelsen, der har faciliteret innovationsprojektet og samarbejdet mellem Forsvaret, virksomheder og videninstitutioner.

 

Innovationsprojektet er et tilbud under Virksomhedsudvikling Danmark og finansieret af Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseFormålet har bandt andet været at udvikle skræddersyede danske løsninger til Forsvaret.

 

”I forbindelse med projektet har vi set en rigtig stor vilje til at udvikle nogle relevante produkter, som vi forhåbentlig på sigt kan få mulighed for at anskaffe os,” siger Jan Haick.

 

UGV læsser af

InnoPilot har udviklet et dansk designet styresystem, som gør det muligt at fjernstyre UGV’en fra Danmark uanset hvor den er i verden. Foto: Emma Sanko / Forsvaret   

I løbet af de seks måneder har Forsvaret været i løbende kontakt med virksomhederne Hauberg Technique, InnoPilot og Dropla for at designe tre forskellige prototyper på droner, der passer til Forsvarets behov.  

 

Den seks-hjulede drone havde eksempelvis kun fire hjul til at begynde med, men efter feedback fra Forsvaret, fik køretøjet to ekstra hjul, så den blev mere stabil.

 

”Når vi indgår i innovationsprojekter med industrien, kan vi i højere grad få adgang til den viden og de produkter, som allerede er udviklet i den danske forsvarsindustri,” siger Jan Haick.

 

UGV’erne er endnu ikke færdige løsninger, men en demonstration af, hvad den danske forsvarsindustri kan levere, når Forsvaret i fremtiden skal udvide sin drone-kapacitet.

 

Innovationsprojektet er et tilbud under Virksomhedsudvikling Danmark og finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.