Søværnet og Flyvevåbnet øver fremtidens luftforsvar

Af Forsvaret

Sjællands Oddes yderste punkt, Gniben, dannede for nylig ramme om en to dages samtræning imellem Flyvevåbnet og Søværnet, hvor scenariet var et simuleret forsvar af Storebæltsbroen.

F-35 fly agerede fjenden, og fregatten Absalon havde i samarbejde med NASAMS og Air Control Wing til opgave at nedkæmpe de uvelkomne gæster.

Air Defence Wing indtog området på Sjællands Odde med deres jordbaserede luftforsvarssystem, NASAMS. Det består af en kontrolvogn og en radarvogn, som blev placeret på hver sin side af den smalle tange - og yderst på spidsen blev et støttekøretøj og en missillauncher rettet ud mod Kattegat, hvor Absalon lå klar bag horisonten.

En radarvogn på Gnibens østlige side skulle under træningen informere NASAMS-enheden om fjendens placering. Foto: Ulrikke Holm Christensen / Forsvaret

Samarbejde genoptages efter 20 år

Der er intet nyt i, at enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet samarbejder, men alligevel var en ting ved denne samtræning bemærkelsesværdig.

Med indkøbet af NASAMS i 2025 kunne Forsvaret for første gang i 20 år kalde sig indehavere af et jordbaseret luftforsvar, og med det kommer en del logistisk arbejde. En af de vigtigste faktorer for et effektivt, jordbaseret luftforsvar er at få opsat en stabil kommunikation imellem de involverede enheder. Altså NASAMS, Søværnets fregatter og Air Control Wing i Karup via det militære dataudvekslingsformat Link 16.

Netop dette skulle testes for første gang under træningen. Link 16 er den platform, hvor Forsvarets enheder kommunikerer med hinanden via data. Her kan de udveksle taktiske informationer gennem tekstbeskeder, billedfiler og lyd.

Ifølge major og eskadrillechef ved Flyvevåbnets Eskadrille 541, Martin, er det afgørende for NASAMS effektivitet, at få Link 16-kommunikationen op at køre.

”Vores koncept som jordbaseret luftforsvar går ud på at stå så skjult som muligt, så længe som muligt. Først, når det er absolut nødvendigt, tænder vi vores radar. Når vi tænder den, bliver vi selv synlige, og så skal vi flytte os igen hurtigt for at stå skjult et nyt sted. Så hele ideen er, at vi kan bruge de andres Link 16-luftbillede til at stå og være klar.”

1. 1
2. 2
3. 3
4. 4
5. /
6. 3

NASAMS Missillauncheren placeret på Gnibens spids. Foto: Ulrikke Holm Christensen / Forsvaret

F-35 fly agerede under træningen fjenden og simulerede angreb på Storebæltsbroen. Foto: Ulrikke Holm Christensen / Forsvaret

Fregatten Absalon havde under samtræningen til opgave at beskytte Storebæltsbroen fra havet og kommunikere om fjendens placering med NASAMS-enheden via. Link 16. Foto: Nikolaj Grøn Jensen / Forsvaret

Tidligt i processen

Samtræningen på Gniben for nylig er blandt de første skridt i processen mod et stærkt jordbaseret element, som kan indgå som en integreret del i det samlede danske luftforsvar. Og det at implementere en helt ny våben- og forsvarstype kommer ifølge Martin ikke helt uden udfordringer.

”Vi er stadig en meget ny enhed, så bare det at kommunikere internt er nogle gange vanskeligt. Nu skal vi også have kommunikationen op at køre med en fregat, og det kan også godt blive vanskeligt. Det skal trænes rigtig, rigtig mange gange, men vi er ret sikre på, at det skal nok lade sig gøre,” fortalte Martin forud for træningen.

Heldigvis for Martin og kollegaerne gik træningen som håbet. Link 16 - kommunikationen kom op at køre, og Eskadrille 541 og NASAMS kunne med en slukket radar stå i skjul på Gniben med kontakt til både Air Control Wing i Karup og Absalon i Kattegat og modtage deres data på fjendens placering.

”Alt gik efter planen. Vi fik kontakt og fik bekræftet, at det er teknisk muligt for NASAMS at kommunikere med andre enheder via Link 16. Så øvelsen lykkedes og folk tog glade hjem,” fortæller Martin.