Læserbrev i Jyllands-Posten d. 3. februar 2004

Bevar F-16 strukturen
Af Søren Falk-Portved, oberst, stabschef, Flyvertaktisk Kommando

Indsættelse af kampfly giver stor international indflydelse; indsættelse af taktiske transportfly mindre. Derfor bør F-16 strukturen bevares.

I JYLLANDS-POSTEN 1/2 2004 udtaler sikkerhedspolitisk forsker Preben Bonnén, at der bør anskaffes flere transportfly på bekostning af F-16 kampfly. Begrundelsen er manglende transportkapacitet i Europa.

Synspunktet er besnærende, men forkert. Det er endvidere i strid med den sikkerhedspolitiske internationale ambition for dansk forsvar, som bl.a. statsministeren har fremført.

Danmark skal kunne såvel de hårde militære operationer, som de mere bløde. Danske F-16 har demonstreret dette i Afghanistan. En reduktion af danske F-16 vil medføre et væsentligt tab for NATO's mulighed for at anvende præcisionsvåben i det netværksbaserede forsvar, som vil være helt nødvendigt i fremtiden.

Taktiske transportfly

Flyvevåbnet har i dag tre taktiske transportfly. Europas kapacitet for militær taktisk lufttransport bliver kraftigt forøget, når bl.a. Tyskland og mange flere anskaffer nye Airbus militære transport fly, og når Danmark udskifter de gamle Hercules fly med tre nye hurtigere og mere rummelige Hercules.

Beredskabsstyrelsen valgte ved indsættelsen i Iran naturligt nok at flyve indsatsstyrken med større strategiske fly. De flyver hurtigere, i et stræk og laster mere. Herved vindes kostbar tid. At de strategiske fly fra Azerbadjan blev forsinket ændrer ikke i det rigtige i Beredskabsstyrelsens beslutning. Taktiske fly skulle bruge væsentlig længere tid til at løse denne strategiske transport.

Bonnén politiserer

Forskeren Preben Bonnén politiserer og agiterer for, at forsvaret primært skal løse de bløde humanitære opgaver. Hans argumenter er ikke baseret på de militære fakta og er ikke i tråd med den internationale politiske virkelighed. Ukraine og Azerbadjan har næppe fået større international indflydelse, fordi de - til særdeles konkurrencekraftige priser - stiller strategisk lufttransport til rådighed for de europæiske lande.

Danmarks mere hårdtslående bidrag i Kosovo, Afghanistan og Irak har derimod givet os en betydelig større anseelse og indflydelse i internationale politiske og militære fora, end Danmarks størrelse berettiger til.
Uafhængig civil akademisk rådgivning af politikerne om forsvarets kapaciteter er naturligvis positivt. Denne form for rådgivning bør dog i langt højere grad koncentrere sig om tre forhold.

For det første: Hvilke kapaciteter besidder dansk forsvar, der understøtter den lagte sikkerhedspolitik?

For det andet: Hvilke kapaciteter kan udvikles til at understøtte en udvikling mod den givne sikkerheds- og industripolitik? Sidstnævnte fordi udviklingen af danske forsvarssystemer uløseligt hænger sammen med Danmarks udvikling mod et højteknologisk samfund.

Synligt bevis

F-16 projektet er et synligt og kontant bevis herpå, lige som det absolut ikke "for længst forældede" DeHawk-system. Danish Enhanced HAWK og er et godt eksempel på et ældre system, som netop af dansk industri er blevet udviklet til et avanceret højteknologisk våbensystem.

Og dette er samstemmende med den udvikling, generalmajor Kierskou beskriver for hæren i kronikken 2/2. Og endelig for det tredje: Hvilke kapaciteter er forældede og kan ikke udvikles til den nye internationale sikkerhedssituation?

Oprettet af FTK-LESEK den 4 februar 2004