[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Den officielle del af dagen starter klokken 10.00 på Kastellet. Her bliver det nye Monument for udsendte i international tjeneste indviet.

Klokken 14.00 er der mindegudstjeneste for de faldne i international tjeneste i Holmens kirke.

Klokken 15.30 er der parade for de soldater og hjemmeværns- og beredskabsfolk, der har været udsendt i det forgangne år på Christiansborgs Slotsplads.

Dagen bliver også markeret på de forskellige tjenestesteder rundt om i landet. Klokken 8.00 vil der – i forbindelse med flaghejsning – blive afholdt parader på Flyvestation Karup. På Flyvestation Skrydstrup vil den lokale flyverpræst holde prædiken før fælles morgenmad. Flyvevåbnets Officersskole, som ligger i Jonstruplejren, afholder skoleparade. Flyvestation Aalborg holder deres arrangement i fællesskab med Trænregimentet og Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland. Arrangementet indeholder blandt andet kransenedlæggelse ved Soldatens Sten, fælles parade og march igennem Aalborg by.

Du kan finde masser af information på flagdagens nye hjemmeside. Klik her for at komme til siden.