[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Danske F-16 Fighting Falcon har i det seneste døgn fløjet fire missioner over Libyen. De har været indsat i flere områder mellem Zintan og Brega mod militære køretøjer, kontrolposter og kommando- og kontrolfaciliteter. Der blev anvendt fem præcisionsbomber.

Der er i alt gennemført 448 missioner, hvoraf de 446 har været luft-til-jord missioner, mens to har været luft-til-luft missioner. Det samlede antal anvendte præcisionsbomber er 749.