[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Danske F-16 fly har i det seneste døgn fløjet fire missioner over Libyen. De har været indsat i flere områder mellem Tripoli og Misratah samt omkring  Brega.
 
Flyene var indsat imod militære køretøjer og antiluftskytssystemer. Der blev anvendt to præcisionsbomber på missionerne.

Der er nu i alt gennemført 456 missioner, hvoraf de 454 har været luft-til-jord missioner, mens to har været luft-til-luft missioner. Det samlede antal anvendte præcisionsbomber er 752.