[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

De danske fly har de seneste 24 timer ikke fløjet missioner over Libyen på grund af transition-day, hvor bidragene skifter mellem at flyve henholdsvis dag- og natoperationer. 



Der er fortsat gennemført i alt 488 missioner, hvoraf de 486 har været luft-til-jord missioner, mens to har været luft-til-luft. Det samlede antal anvendte præcisionsbomber er 796.



- Situationen i Libyen er endnu uafklaret, men vi følger udviklingen ganske nøje, og holder kampflyene på Sicilien parate til fortsætte operationerne jævnfør NATOs ordrer. Det siger chefen for Flyvertaktisk Kommando generalmajor Henrik Røboe Dam.

Han understreger, at de danske kampfly bliver på Sicilien og forsat vil indgå i NATOs bestræbelser på at opretholde FN resolution 1973 om beskyttelse af den Libyske civilbefolkning imod overgreb, så længe det danske folketing finder det nødvendigt.