[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]


Niels Pedersen, der til daglig er tilknyttet AFTC, er idémanden bag STUD.TEK og formålet med dagen i onsdags var helt enkel:
- Formålet  med dagen er helt sikkert at brande os selv. At give deltagerne en mulighed for, at snakke med dem, som i dag arbejder med det, som deltagerne måske drømmer om, og som har valgt en karrierevej i Flyvevåbnet. Formålet er, at man kan komme herind, se hvad vi laver og stille en masse spørgsmål og forhåbentligt betyder det, at nogle af dem vil søge herind, forklarer han og fortsætter:
- Normalt er der STUD.LUFT (åbent hus i forsvaret for studerende) to gange årligt, men i år blev den ene gang aflyst. Det var derfor nærliggende at lave et lignende arrangement for vores uddannelser som supplement. Desuden er det ikke en kæmpe økonomisk post, da det eneste det umiddelbart kræver er personel, der har lyst og tid til at stå til rådighed en dag, for spørgsmål og rundvisninger.


Foto: Jesper Søndergaard, Fototjenesten

Dagen igennem stod der personel til rådighed til at svare på spørgsmål fra deltagerne og til at vise deres arbejdsplads frem. Her hører de om, had det blandt andet indebærer at være våbenmekaniker...



Foto: Jesper Søndergaard, Fototjenesten

Deltagerne fik en gennemgang af forskelligt udstyr, blandt andet redningsveste og redningsflåder. Samt en forklaring på, hvad en SUN-tekniker laver (Sæde/skærm, udrustning og nødudstyr)
.


Foto: Jesper Søndergaard, Fototjenesten

Deltagerne blev selvfølgelig heller ikke snydt for en overflyvning - hvor en Fennec bragede hen over himlen...