Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Kommentar til 7. afsnit af Bataljonen
Afsnittet behandler savnet til dem derhjemme og taget specifikt udgangspunkt i bataljonens presseofficer, der hjemsendes af familiære årsager.
4. november, 2004 - Kl. 01.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Udsendelsen kan efterlade det indtryk at presseofficeren træffer valget selv og at han gør det, fordi han sætter familien højere end arbejdet her i Irak.
Det omtales kort at valget træffes af Forsvaret på baggrund af sagkyndig udtalelse omkring familiens situation. Situationen som påvirker presseofficeren er ulykkelig og absolut ikke en del af normalbilledet, men jeg vil gerne slå fast at ingen hernede vælger jobbet over familien og at udsendelsen til Irak for mange ikke er et eget valg, men befalet tjeneste.
Der er mange familiefædre blandt de tjenestegørende ved den danske bataljon i Irak og de savner alle deres familie, men de ved at dette er en del af livet som soldat og at deres familier stå bag dem. Jeg er selv familiefar og jeg vil gerne på alles vegne slå fast, at alle hernede selvfølgelig sætter familien som midtpunktet og såfremt vi kunne ville tilbringe tid med familien.
Vi er også alle klar over at vores land har kaldt på os for at løse en opgave langt fra hjemmet og vi står klar til at fuldføre denne.
Vi glæder os alle til at gense vores nærmeste når den tid kommer til februar og vi igen er hjemme i Danmark.
J.Dalby
Udsendelsen kan efterlade det indtryk at presseofficeren træffer valget selv og at han gør det, fordi han sætter familien højere end arbejdet her i Irak.
Det omtales kort at valget træffes af Forsvaret på baggrund af sagkyndig udtalelse omkring familiens situation. Situationen som påvirker presseofficeren er ulykkelig og absolut ikke en del af normalbilledet, men jeg vil gerne slå fast at ingen hernede vælger jobbet over familien og at udsendelsen til Irak for mange ikke er et eget valg, men befalet tjeneste.
Der er mange familiefædre blandt de tjenestegørende ved den danske bataljon i Irak og de savner alle deres familie, men de ved at dette er en del af livet som soldat og at deres familier stå bag dem. Jeg er selv familiefar og jeg vil gerne på alles vegne slå fast, at alle hernede selvfølgelig sætter familien som midtpunktet og såfremt vi kunne ville tilbringe tid med familien.
Vi er også alle klar over at vores land har kaldt på os for at løse en opgave langt fra hjemmet og vi står klar til at fuldføre denne.
Vi glæder os alle til at gense vores nærmeste når den tid kommer til februar og vi igen er hjemme i Danmark.
J.Dalby