[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det skete ved en parade i Haderslev. Den nye brigadechef er brigadegeneral Agner Rokos, der afløser oberst Eigil Schjønning.

Chefskiftet blev forestået af chefen for Danske Division, generalmajor Knud Bartels.

I paraden deltog enheder fra 1. Brigade, og der var inviteret civile og militære gæster - herunder de tidligere chefer for 1. Brigade (den tidligere 1. Jyske Brigade).

Den afgående chef for brigaden, oberst Eigil Schjønning, overtager posten som chef for Hærens Kampskole i Oksbøl.

Chefen for Danske Division, generalmajor Knud Bartels, overdrager kommandoen til den nye brigadechef, brigadegeneral Agner Rokos Til højre ses den afgående chef oberst Eigil Schjønning.