[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Hvis der ikke har været aktiviteter, hvor danske soldater har været involveret, udgår denne daglige update.

Meddelelser om personskader eller større materielskader behandles særskilt og bringes som normalt i selvstændige indlæg på hjemmesiden.

Afghanistan:
Den lette opklaringseskadron fra Gardehusarregimentet og enheder fra Danske Artilleriregiment er fortsat indsat i Operation Medusa i det sydlige Afghanistan og løser deres opgave.

Alle soldater har det godt

Irak:
Fire lette morternedslag i den nordlige del af NATO Training Mission i Bagdad. Ingen danskere var i nærheden.

--

Under en patrulje i Al Qurnah tirsdag formiddag blev en britisk soldat såret af skud, da patruljen blev beskudt. Soldaten blev hårdt såret.
 
Der var danske enheder med i patruljen, og patruljen foregik i det danske ansvarsområde. Der er ikke kommet nogen danske soldater til skade under skudepisoden.

Den sårede soldat fik førstehjælp på stedet og blev evakueret af en helikopter og fløjet til det britiske felthospital på Shaiba Logistic Base.

Deadline kl. 14 dansk tid.