[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Afghanistan:
En spejdergruppe fra den lette opklaringseskadron havde tirsdag aften netop forladt en stilling i den sydlige del af Helmand-provinsen, da stillingen blev beskudt med mortér. Ingen danskere kom til skade.
 
Irak:
Protection Team Bagdad afgav i går under en eskorte varselsskud mod to bagfra kommende biler. Begge biler respekterede ilden og standsede i afstand fra bageste eskortekøretøj. Ingen danskere kom noget til.
 
Deadline kl. 14 dansk tid.
 
-----
 
Om Mission update
Her vil én gang i døgnet blive bragt meddelelser om episoder, der ikke har fået selvstændig omtale, da der ikke har været skade på dansk personel.
 
Hvis der ikke har været aktiviteter, hvor danske soldater har været involveret, udgår denne daglige update.
 
Meddelelser om personskader eller større materielskader behandles særskilt og bringes som normalt i selvstændige indlæg på hjemmesiden.