[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

KOSOVO (KFOR):
Situationen i Kosovo er rolig, og sagen om Mohammed tegningerne fylder meget lidt i medierne.
De danske styrker er på normalt beredskab og opererer frit i deres ansvarsområde.

I fredagsbønnen i Mitrovica og Vucitrn den 10. februar 2006 blev sagen nævnt, men der blev taget afstand fra de voldelige reaktioner, der er set andre steder. Og der var heller ingen opfordringer til at foretage reaktioner.
I en enkelt by uden for det danske ansvarsområde har der været negativ graffiti mod danskere.

IRAK:
Generelt meddeles situationen forholdsvis rolig.

Den Danske Bataljon:
Den danske bataljon opererer i sit ansvarsområde for fuld styrke og kører igen i GD, men fortsat med minimum delingsværdi.
I forhold til lokalbefolkningen er man på begge sider enige om at se fremad og lægge Muhammed tegningerne bag sig.

AFGHANISTAN (ISAF):
Generelt betragtet er situationen ved at være normaliseret.
Kabul:
Weekenden er forløbet roligt, og Det Danske Element er i fuld gang med at løse de daglige opgaver.

Feyzabad:
Weekenden er forløbet roligt, og man forventer i dag at gå i gang med almindelig patruljering.

Mazar-E Sharif:
Weekenden er forløbet roligt, og det danske hold er returneret til det normale opholdssted, hvor situationen er rolig.

Chaghcharan:
Weekenden er forløbet roligt, og man løser daglige opgaver.

FN missionerne:
Generelt betragtet er situationen ved FN missionerne normaliseret.
Ved UNMOGIP (Indien/Pakistan) opholder observatørerne i den pakistansk administrerede del af Kashmir sig stadig på deres beskyttede "field stations" og afventer situationen.

I UNTSO er situationen i Syrien og Libanon normaliseret. Dansk personel færdes dog ikke på Vestbredden og i Gaza, hvor der vurderes at være et forhøjet trusselsniveau.