[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

HELMAND, Afghanistan:
Onsdag omkring middagstid kørte en britisk ledet kolonne på en mine, der tilsyneladende stammer fra et gammelt russisk minefelt.
Med i kolonnen var danske køretøjer og personel, men der skete ingen skader på dansk personel eller materiel.

HØVELTE, Den kongelige Livgarde:
Onsdag eftermiddag under uddannelsen kastede en befalingsmand en røghåndbombe, men uvist af hvilken grund gik røghåndbomben af i samme øjeblik, befalingsmanden slap den.

Befalingsmanden, der bar beskyttelsesbriller under episoden, blev bragt på hospitalet, og senere på aftenen kunne lægerne konstatere, at han ikke ville få varige mén efter ulykken. Det har efter lægernes mening været af afgørende betydning, at befalingsmanden bar fragmentationsbriller.

Befalingsmanden har selv informeret sine pårørende om hændelsen.
Kompagniet har taget initiativ til at undersøge det egentlige hændelsesforløb for at finde ud af, om der var tale om en betjeningsfejl eller en fejl i det pågældende parti røghåndbomber.