[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

HELMAND: Lørdag aften var der tre hændelser i det danske område i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Først på aftenen blev Forward Operating Base (FOB) Robinson kortvarigt beskudt med håndvåben. Der var ingen, der blev ramt.

To timer senere blev FOB Sandford ligeledes beskudt med håndvåben. Vagterne besvarede ilden. Der var ingen, der blev ramt.

En halv time senere blev distriktshovedkvarteret i Gereshk by beskudt med håndvåben. En dansk enhed var på vej til hovedkvarteret, da også den blev beskudt med håndvåben. Enheden besvarede ilden, og der blev sendt en enhed fra Fenris-kompagniet til forstærkning. Derefter frigjorde de danske enheder sig.

Der var ingen, der blev ramt, og de danske soldater kom sikkert tilbage til FOB Price.