[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

 De sidste 24 timer er forløbet roligt i Den Danske Bataljons ansvarsområde.

Om det skyldes, at alle kosovoserbere er taget til Beograd for at demonstrere, kan man kun gisne om.

Hele Den Danske bataljon er stadigvæk i fuld aktion, og dagen er blevet brugt på at konsolidere de udstillede kontrolpunkter (checkpoints).

I lejren er der noget stille, men i køkkenet er der travlt med at producere transportkost, som køres ud til enhederne.

Igen i dag forventes der demonstrationer, men det antages, at de vil forløbe roligt.