[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

AFGHANISTAN, Helmand:
Onsdag formiddag lokal tid blev en enhed fra det mekaniserede panserinfanterikompagni, der kommer fra Jydske Dragonregiment, beskudt med håndvåben, da enheden var på patrulje i Green Zone.
Enheden besvarede ilden. Der var ingen danske soldater, der kom til skade, og enheden kunne vende tilbage til lejren.

Onsdag midt på eftermiddagen lokal tid blev Forward Operating Base (FOB) Armadillo beskudt med håndvåben.
Der var ingen skader på personel, og alle danske soldater er i god behold.

Torsdag formiddag lokal tid blev en enhed fra det mekaniserede panserinfanterikompagni, der kommer fra Jydske Dragonregiment, beskudt med håndvåben i Green Zone.
Enheden besvarede ilden med håndvåben og morterer.
Der var ingen danske soldater, der kom til skade.

Konstablen, der onsdag blev ramt af et skud i venstre skulder, er på felthospitalet i Camp Bastion. Kuglen er blevet fjernet, og han har det godt. Når han udskrives fra felthospitalet, vil han gå tilbage til sin enhed og fortsætte i missionen, sådan som han selv har ønsket det.