[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

AFGHANISTAN, Helmand:
Mandag middag blev delinger fra Bravo-kompagniet beskudt med håndvåben.
Delingerne var på patrulje syd for Forward Operating Base (FOB) Price.
Delingerne besvarede ilden og fik omgående støtte fra morterer. Kort efter ophørte den fjendtlige beskydning. En dansk soldat kom lettere til skade med sin hånd.

Mandag eftermiddag blev en deling fra Charlie-kompagniet beskudt med håndvåben og mandbårne raketter.
Delingen var på patrulje øst for FOB Armadillo.
Delingen besvarede ilden og fik omgående støtte fra morterer og artilleri. Kort efter ophørte den fjendtlige beskydning.
Ingen danskere kom til skade ved hændelsen.