[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Helmand:
Søndag formiddag kom en enhed fra C-kompagniet under beskydning fra håndvåben, da enheden var på patrulje i Green Zone nord for Forward Operating Base (FOB) Armadillo.
Samtidig blev kampvogne, der var i stilling, beskudt.
Den fjendtlige ild blev straks besvaret, og kort tid efter kunne enheden fortsætte sin patrulje.
Der var ingen danskere, der kom til skade.

Mandag morgen blev en styrke fra C-kompagniet beskudt med håndvåben, da den var på patrulje i Green Zone.
Styrken optog kampen og anvendte egne støttevåben, og der blev påkaldt støtte fra artilleri.
Derefter kunne styrke forsætte sin patrulje.
Der var ingen danskere, der kom til skade.

Kandahar:
Søndag lidt over middag var der raketalarm på Kandahar Air Field, men alarmen kunne afblæses kort tid efter.
Der var ingen skader på dansk personel.