[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Helmand:
Onsdag aften lokal tid blev en dansk patrulje fra C-kompagniet, der var udsendt fra Forward Operating Base (FOB) Armadillo, beskudt med håndvåben af nogle fjender, der befandt sig i et køretøj.

Den danske patrulje besvarede straks ilden, og fjenden flygtede til fods. I det efterladte køretøj var der våben og ammunition.

Senere blev patruljen igen beskudt, og den fjendtlige beskydning blev straks besvaret.
Det lykkedes for patruljen at frigøre sig, og alle danskere kom uskadte tilbage til lejren.