[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Helmand:
Torsdag den 4. marts midt på formiddagen lokal tid opdagede en CIMIC-patrulje fra C-kompagniet, der var udgået fra FOB Budwan (Armadillo), to bevæbnede personer. De blev beskudt og forsvandt.

Torsdag den 4. marts lidt over middag lokal tid blev en enhed fra B-kompagniet beskudt med håndvåben flere gange, da enheden var på patrulje uden for Gereshk. Enheden besvarede ilden, og beskydningerne ophørte.

Fredag den 5. marts lidt over middag lokal tid blev en enhed fra C-kompagniet beskudt med håndvåben, da den var på en patrulje uden for FOB Rahim (Sandford). Enheden besvarede ilden, fortsatte patruljen og returnerede til lejren.

Ved disse tre hændelser var der ingen skader på dansk personel eller materiel.