[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

1. Brigade, med hovedkvarter i Haderslev, holdt tirsdag parade for at markere brigadens 50 års jubilæum.



Chefen for 1. Brigade, Brigadegeneral Michael Lollesgaard, hilser på paraden fulgt af stabschefen, oberstløjtnant Carsten Winther


Paraden blev indledt med en tale fra brigadegeneral Michael Lollesgaard, der blandt andet gav en kort gennemgang af brigadens 50-årige historie.



Brigadegeneralen holder tale


Dernæst blev ordet givet til Per Jacob Jørgensen, Formanden for Jyske Brigades Venner, der er den forening, der støtter brigaden ved forskellige lejligheder. Foreninger består af tidligere tjenestegørende ved 1. Brigade.

Foreningen støtter brigaden på mange områder, blandt andet med den mindesten, der blev afsløret i dag.

Stenen blev afsløret af foreningens protektorpar, Greve Ingolf og Grevinde Sussie.




Mindestenen afsløres af protektorparret


Formålet med mindestenen er at ære de soldater, der er faldet eller blevet invalideret under international tjeneste i Afghanistan, Irak og på Balkan.

Mindestenen er brigadens ejendom og skal i fremtiden følge brigaden, hvor end denne måtte bo.



Mindestenen


Der blev lagt en krans til minde om de faldne eller invalidere soldater fra 1. Brigade.

Paraden blev afsluttet i festlig stemning for de indbudte i gymnastiksalen på Haderslev Kaserne, hvor der blev serveret Forloren Skildpadde.