[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Under det korte ophold i New York foretog minerydningsgruppen en kransenedlæggelse på Ground Zero, og var vært ved en bevægende mindehøjtidelighed ombord i Kommandoskibet THETIS i anledningen af 8-års dagen for angrebet på World Trade Center.

Ved denne højtidelighed deltog prominente gæster fra New Yorks bystyre, politi og redningsberedskabet samt adskillige højtstående militære og diplomatiske personligheder.

 
 Orlogspræst Eigil Andreasen holder
 en kort mindetale på Ground Zero
 
Se billedet i stor udgave
Under mindehøjtideligheden, der blev afholdt på helikopterdækket med udsigt over Manhattan, henvendte styrkechefen og minerydningsgruppens præst sig til de efterladte.
'
Orlogspræsten fokuserede på det spontane sammenhold og New Yorkernes og det internationale samfunds vilje til at stå sammen og bistå hinanden i sådanne katastrofesituationer.

Den danske Generalkonsul benyttede lejligheden til at officielt at overrække dét Dannebrogsflag, der vejede fra Konsulatets bygning den dag, hvor katastrofen indtraf.

Dannebrogsflaget, der bærer tydelige spor af den tragiske hændelse, blev modtaget af en tydelig bevæget repræsentant fra det officielle Amerika.

NATO minerydningsstyrke har nu lagt New York bag sig, og fortsætter til øvelsesområdet ud for Norfolk, hvor Kommandoskibet THETIS og styrkens 7 minerydningsfartøjer vil planlægge og gennemføre minerydning til støtte for Harry S. Truman hangarskibsgruppens officielle certificering.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse