[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Pkt. 7.7: Eftersøgnings- og redningsaktionen (side 29)

”På grund af en kommunikationsfejl i Søværnets Operative Kommando blev kystredningsstationen i Grenaa ikke alarmeret. Søværnets Operative Kommando var af den overbevisning, at Grenaa kystredningsstation var alarmeret klokken 23.49.

Med kystredningsstationens reaktionstid og sejltiden til kollisionsstedet med stationens lette hurtiggående livredningsbåd kunne den have været feremme ca. klokken 00.22 den 19. januar 2011. Få minutter efter dette tidspunkt begyndte bjærgning af fiskeren med helikopter.

Opklaringsenheden vurderer, at en kommunikationsfejl i Søværnets Operative Kommando, der medførte, at kystredningsstationen i Grenaa ikke blev alarmeret, ikke har haft afgørende indflydelse på udfaldet af eftersøgnings- og redningsaktionen.

Ud over patruljefartøjet NAJADEN, der fungerede som leder af eftersøgnings- og redningsaktionen, deltog seks fiskefartøjer.

Opklaringsenheden vurderer, at eftersøgnings- og redningsaktionen i området blev udført og ledet effektivt og professionelt.”

Af Søfartsstyrelsens rapport fremgår desuden, at kaptajnen på det svenske lastskib VINGA klokken 23.38 kaldte Lyngby Radio på kanal 16 og gav oplysning om kollisionen samt position for kollisionen.

Af SOKs logbog fremgår det, at SOK overhørte kommunikationen på Lyngby Radio kanal 16 og selv iværksatte søredningsaktionen med alarmering af skibe i området, redningshelikopter og patruljefartøjet NAJADEN. Klokken 23.49 fremgår det af SOKs logbog, at redningsstationen i Grenaa var alarmeret. Dette viste sig at være en kommunikationsfejl,som jf. Søfartsstyrelsens rapport imidlertid ikke har haft afgørende indflydelse på udfaldet af eftersøgnings- og redningsaktionen.

Læs Søfartsstyrelsens rapport