[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

For at skabe fuld klarhed over det faktiske hændelsesforløb, har SOK anmodet Forsvarets Auditørkorps om at undersøge omstændighederne.

Det danske krigsskib ESBERN SNARE var den 20. april 2011 involveret i et forsøg på at standse et piratmoderskib tæt på den somaliske kyst. Nye oplysninger omkring hændelsen skaber usikkerhed omkring det faktiske hændelsesforløb. De nye oplysninger indikerer, at der i forbindelse med hændelsen kan være tale om evt. sårede eller dræbte om bord på moderskibet.

For at skabe fuld klarhed over de faktiske omstændigheder har SOK inddraget Forsvarets Auditørkorps for at undersøge hændelsen.

SOK kan ikke kommentere hændelsen yderligere før undersøgelsen er afsluttet.

NATO’s pressemeddelelse fra den 21. april 2011 vedrørende hændelsen kan læses her