[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Tekst: Berit Udbye
Foto: Det Nationalhistoriske Museum





Vandt over 300 andre skoleklasser

Historie er slet ikke et kedeligt og støvet fag. Er man kreativ og god til at huske fakta og årstal, kan man faktisk komme ud at sejle med Søværnet. Det skal 4. A fra Ilskov Skole i Sunds. Klassen vandt nemlig Historiedysten for deres klassetrin ved finalen på Frederiksborg Slot. Og det er noget af en bedrift, for der var cirka 300 klasser i deres pulje.




16.476 tilmeldte
I alt 16.476 børn var tilmeldt Historiedysten i år, hvor landets 3.-9. klasser konkurrerede på paratviden og kreativitet. For 3. og 4. klasserne var årets tema Torstenssonkrigen, som omfattede søslaget på Kolberger Heide, hvor Christian den 4. stod ved højen mast og mistede sit ene øje.

Inden finalen havde eleverne konkurreret i to runder. 1. runde var en multiple-choice-test, mens 2. runde udfordrede elevernes kreativitet. Her var der besvarelser i form af musikvideoer, plancher og ting i papmaché.

Læs mere om Historiedysten her.