Dansk Hercules flyver for FNs mission i Irak (UNAMI).

Dansk Hercules flyver for FNs mission i Irak (UNAMI). Foto: Susanne Blomqvist.

Danmarks primære bidrag til United Nations Assistance Mission for Iraq (UNAMI) var militære rådgivere, men fra januar til august 2007 udsendte Danmark også et af Flyvevåbnets C-130 Hercules-transportfly.

De danske soldater var udsendt på mandat af FNs sikkerhedsrådsresolution 1936 af 5. august 2012. Opgaven var at støtte det irakiske folk, den irakiske regering og FN’s særlige udsending med implementering og udvikling af offentlig administration, demokrati, sikkerhed m.m. Det danske bidrag bestod af to militærrådgivere, der var placeret i Bagdad og Erbil.

Den 1. september 2012 afsluttedes Danmarks deltagelse i UNAMI. I forbindelse med tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra Irak i december 2011 vurderede FN, at behovet for militære kompetencer i UNAMI var formindsket. FN omstrukturerede derfor missionen, hvorved antallet af militærrådgivere i missionen blev reduceret fra tretten til fem.

  • flag Områder

    Irak
  • shield Ramme

    FN
  • event Tidsinterval

    2005 - 2012
  • info Aktuel

    Nej

Fakta

Antal udsendelser: 64*

 

* Dette tal tager ikke højde for, at nogle soldater kan have været af sted flere gange. Der er derfor tale om antallet af udsendelser, ikke udsendte.

 

 

Omkomne: 1 (Ved sygdom, ulykke eller anden skade)