Værnspræsttjenesten

Baggrund og historie:

Værnspræstetjenesten er Folkekirkens præstetjeneste i Forsvaret. I Hæren betegnes præsterne som feltpræster, i Søværnet som orlogspræster og i Flyvevåbnet som flyverpræster. Fællesbetegnelsen er værnspræster.

Præster har igennem århundreder fulgt danske soldater og søfolk. Den moderne danske værnspræsteordning blev indført i 1971 og har siden været en del af Forsvaret. I 2021 markerede Forsvaret derfor 50-året for ordningen. (Indsæt link til bestemmelserne vedr. værnspræsteordningen) 

Værnspræsterne er præster i Folkekirken med en særlig tilknytning til Forsvaret. De bærer uniform, men har ingen militær rang og står uden for Forsvarets rangorden. Det betyder blandt andet, at værnspræsten kan være samtalepartner for både menige, officerer og chefer. 

Værnspræstens opgaver:

Værnspræsternes opgaver spænder bredt fra gudstjenester og kirkelige handlinger til samtaler, sjælesorg, undervisning og støtte ved særlige hændelser. 

En central del af arbejdet er de fortrolige samtaler. Soldater og andre ansatte kan henvende sig om personlige, familiemæssige, etisk eller eksistentielle spørgsmål. Værnspræsten har tavshedspligt og samtalen kan både handle om personlige problemer og om oplevelser fra tjeneste og udsendelse. 

Værnspræsterne varetager også gudstjenester, kirkelige handlinger, minehøjtideligheder og forskellige former for undervisning og foredrag. De kan blandt andet undervise i etik, religion og kultur og bidrage til det sociale liv omkring de militære enheder. 

Ved alvorlige hændelser kan værnspræsten indgå i opgaver omkring dødsfald, repatriering og militære begravelser. Værnspræsten kan også støtte pårørende og være med at skabe kontakt til andre relevante aktører på området. 

Værnspræsten kan desuden være rådgiver for enhedens chef med henblik på religiøse, kulturelle, etiske, filosofiske og eksistentielle spørgsmål. 

En særlig rolle i Forsvaret:

Værnspræsten har en særlig position i Forsvaret. Værnspræsten er tilknyttet en enhed, men er uden for den militære rækkefølge og har samme rang, som den person værnspræsten står overfor. Samtidig er værnspræsten uddannet til at arbejde under de særlige vilkår, der gælder i Forsvaret og ved internationale udsendelser.

Værnspræsten gennemgår en særlig uddannelse, som blandt andet omfatter militær sjælesorg, humanitær folkeret og militære færdigheder. Det gør dem i stand til at varetage præsteopgaven i et militært miljø og under udsendelse. 

Værnspræsten står til rådighed for Forsvarets personel uanset tro eller religiøst tilhørsforhold og kan også hjælpe med kontakt til andre trossamfund.

Den gejstlige tjeneste i Forsvaret er dermed både en folkekirkelig tjeneste og en integreret del af Forsvarets støtte til sit personel. 

Værnspræster som bindeled:

Værnspræsterne er en del af Forsvarets samlede støtte militært personel, veteraner og pårørende, men deres arbejde har også forbindelse til Folkekirken og til andre aktører omkring Forsvaret.

Nogle værnspræster er udpeget som stiftværnspræster eller støttestiftværnspræster. De fungerer blandt andet som bindeled mellem værnspræstetjenesten, stifterne og landets provstier og sogne. De kan medvirke til at skabe kontakt til sognepræster, kirkernes medarbejdere og andre relevante samarbejdspartnere. (indsæt link til stiftværnspræsterne)

Folkekirke og Forsvar styrker disse forbindelser yderligere. Formålet er blandt andet at gøre det lettere at dele viden, finde relevante samarbejdspartnere og trække på Folkekirkens lokale tilstedeværelse, når behovet opstår. 

Værnspræstetjenesten er dermed både en selvstændig folkekirkelig tjeneste i Forsvaret og en del af et større netværk omkring Forsvarets personel, veteraner og pårørende. 

Link: Bliv værnspræst