Dødsbudskab

At give besked om et dødsfald er en af de vanskeligste opgaver, man kan stå med som præst eller anden fagperson. Når dødsfaldet er sket i forbindelse med Forsvarets tjeneste, kan situationen samtidig være præget af særlige forhold, der er vigtige at kende. 

Et dødsbudskab skal gives personligt og så vidt muligt ansigt til ansigt. Den, der modtager beskeden, skal have klar og entydig information om, hvad der er sket, og hvem der er død. Det er vigtigt at give plads til den umiddelbare reaktion og samtidig være opmærksom på, at mennesker reagerer meget forskelligt på en sådan besked. 

For sognepræster vil det kun være i ekstraordinære situationer, at man kan forstille sig at blive bedt om at gå med dødsbudskab i forbindelse med Forsvarets personel. I en alvorlig krise- eller katastrofesituation kan omfanget af opgaverne imidlertid blive større, end værnspræsterne kan løfte alene. Her kan en sognepræst i yderste tilfælde blive ringet op og bedt om at hjælpe. 

At blive bedt om at gå med dødsbudskab sker heldigvis sjældent for landets sognepræster. Alligevel kan det være en fordel at man, på forhånd, har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man vil gribe opgaven an, hvis telefonen en dag ringer, og man bliver bedt om at hjælpe til.

Når dødsfald vedrører Forsvarets personel, vil der normalvis være en fastlagt procedure for, hvem der giver beskeden, og hvordan opgaven håndteres. Her indgår værnspræsterne oftest i opgaven og kan kontaktes for rådgivning og støtte. 

Før du går med dødsbudskabet

Sørg for at have de oplysninger, du har brug for, inden du går:

• Hvem er død?
• Hvad er der sket?
• Hvor og hvornår skete det?
• Hvem har bekræftet dødsfaldet?
• Hvem skal have beskeden?
• Er der andre pårørende, der allerede er underrettet?
• Hvem har ansvaret for den videre kontakt til familien?

Du skal ikke gætte eller udfylde huller i oplysningerne. Hvis du ikke kender svaret på et spørgsmål, så sig det.

Når du giver beskeden

Præsenter dig kort og sig tydeligt, hvorfor du er kommet.

Gå hurtigt til sagen. Undgå en lang indledning og småsnak, der kan give modtageren en forventning om, at du kommer med et andet ærinde. 

Sig for eksempel:

”Jeg er kommet, fordi jeg skal fortælle dig noget meget alvorligt. (Navn) er død.”

Brug ordet død. Undgå formuleringer som ”gået bort”, ”vi har mistet ham” eller ”der er sket noget med ham”. I den første besked er det vigtigt, at der ikke er tvivl om, hvad det er sket. 

Giv derefter den information, som er nødvendig og bekræftet. Fortæl kort, hvad der er sket, hvis du har fået besked om det. 

Hold pauser. Du behøver ikke at fylde stilheden ud.

Hvad siger man?

Vær enkel, konkret og sandfærdig.

Det er ikke nødvendigt at finde de rigtige eller trøstende ord. Det vigtigste er, at beskeden bliver givet klart og tydeligt, og at du bliver hos den, der har modtaget den.

Du kan sige:

• ”Jeg er ked af, at det er mig, der skal fortælle dig det.”
• ”Jeg bliver her hos dig.”
• ”Jeg ved ikke mere, end det jeg har fortalt dig.”
• ”Jeg kan godt forstå, hvis du har brug for at få det gentaget.”
• ”Vi tager en ting ad gangen.”

Hvis modtageren spørger om noget, du ikke ved, så sig det. Det er bedre at sige ”det ved jeg ikke” end at forsøge at give et svar, du ikke er sikker på.

Undgå at forsøge at forklare eller gøre situationen mindre vanskelig med velmenende formuleringer.

Undgå også at give oplysninger, du ikke har fået bekræftet, eller at fortælle mere om hændelsen, end du har grundlag for. 

Efter beskeden

Når beskeden er givet, er opgaven ikke nødvendigvis at få samtalen til at fungere. Reaktionen kan være meget forskellig fra person til person. Nogle græder, nogle reagerer med vrede, nogle bliver praktiske, og nogle reagerer næsten ikke. 

Lad reaktionen være uden at forsøge at styre den. 

Hjælp med det helt konkrete, hvis der er behov for det. Er personen alene? Er der nogen, der kan komme? Er der børn eller pårørende, der også skal tages hånd om? Hvem kan familien kontakte, hvis der opstår spørgsmål senere?

Som sognepræst kan du hjælpe med kontakten til kirken med henblik på den kommende kirkelige handling (bisættelse/begravelse). Er afdøde ikke medlem af Den danske Folkekirke, kan du også hjælpe med at etablere kontakt til det relevante trossamfund. 

Du behøver ikke stå alene med opgaven

At gå med dødsbudskab er en opgave, man kan have brug for sparring omkring både før og efter beskeden er givet. 

Hvis du står over for en konkret situation, kan du kontakte din stiftsværnspræst eller projektledelsen for Folkekirke og Forsvar. Vi står klar til at hjælpe dig. 

Link til ”kontakt”