Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
At være kvinde i et mandefag
Af: Karina Nielsen, kontorassistent
Forsvaret ser ikke på kønnet
Sarahs interesse for biler og Forsvaret har hun haft siden teenageårene og det gjorde ikke interessen mindre at de to ting kunne kombineres.
Sarah startede med at tage et 20 ugers grundforløb på Holbæk tekniske skole, hvor hun arbejdede med personbiler. Sarah vidste at der var et job ledigt på Antvorskov Kaserne, hun skulle bare lige gøre sin værnepligt på 3 måneder færdig, inden hun kunne starte på sin uddannelse. Det er svært for kvinder at finde en læreplads i det civile, da mange mener at jobbet som lastvognsmekaniker er for mænd, og at kvinder ikke har kompetence til det.
Interessen for biler deler hun med to veninder som hun har taget grundforløbet med, men de har ikke kunne få lærerplads og arbejder derfor i skolepraktik.
Lyden af en stor motor
For at komme videre med uddannelsen skal man inden for et halvt år have læreplads, ellers ryger man i skolepraktik.
Uddannelsen som lastvognsmekaniker i Forsvaret tager 6 år, herunder 4 år i lære hvor man veksler mellem lærerstedet og skolen. Herefter 2 års gavntjeneste.
Sarah har kontrakt til år 2008 og er i øjeblikket i gang med 6 måneders prøvetid som konstabelelev, hvor man i det civile kun har 3 måneders prøvetid. Efter de 6 måneder udnævnes man til konstabel og får en markant lønstigning.
Faktisk tjener man mere som konstabel i forsvaret end i det civile som lærling.
Grunden til at Sarah Amro valgte at gå i lære som lastvognsmekaniker er, at hun altid har haft en interesse for biler, det at hjælpe andre med at komme frem i verden. Interessen gælder især lastbiler, da hun mener at der er for mange små ting ved almindelige personbiler og så er der lige lyden af sådan en stor motor. Desuden har man mange hjælpemidler for eksempel til at løfte tunge ting, så det er ikke så hårdt.
Det at være lastvognsmekaniker betyder jo at man får sorte fingre og negle, men Sarah mener at så længe man er glad for det man laver, så er det, det der er vigtigst.
Det meste af Sarahs tid går i øjeblikket med at lave bremser, dreje tromler og belægninger, som selvfølgelig kan blive trivielt men som typisk er lærlinge arbejde selvom jobbet er inden for mandefaget, kan Sarah sagtens lide at være pæn i tøjet og have høje hæle på, når hun er sammen med veninderne. Normalt er hun bare afslappet i tøjet efter arbejdstid, hvor hun blandt andet bruger fritiden på at arbejde i en ungdomsskole og hjælper de unge elever som kommer der.
Drømmer om at blive officer
Sarah vil gerne videre inden for Forsvaret som officer, når hun engang har viden og erfaring nok. Godt nok kan hun ikke som officer arbejde som lastvognsmekaniker, men det vil hun gerne beholde som en bibeskæftigelse.
Interessen for at fortsætte i forsvaret er opstået mens hun har gjort tjeneste, det at man kan lånes ud til andre regimenter og kan blive udsendt, er nogle af de ting som gør det interessant, fortæller hun.
At være kvinde i forsvaret er ikke altid nemt, men alligevel føler Sarah at hun bliver respekteret og behandlet ordentligt af sine mandlige kollegaer. Hun har dog haft en enkelt episode med en værnepligtig, som ikke mente, at der var plads til kvinder i forsvaret.
Føl hos Niels
Omgangstonen på værkstedet er fin, man er blevet vant til det, selvom der engang imellem kan komme nogle bemærkninger om kvinder, men det kan NN selv være med til. Desuden mener Sarah, at det, at arbejde med så mange mandlige kollegaer, nok har smittet lidt af på hende.
At være kvinde på et værksted betyder selvfølgelig at der er nogle regler, Sarah kan blandt andet ikke bade i omklædningsrummet på værkstedet, men kan benytte gymnastiksalen, hvilket hun ikke har noget imod.
Under uddannelsen hvor Sarah skiftevis er på skole og på lærestedet, er der også et 3 måneders og senere et 8 måneders forløb i Aalborg på Rørdal, hvor man arbejder på et værksted under ekstra opsyn, dette er kun inden for forsvaret. Her vil hun kun komme til at arbejde med lastvogne.
Sarahs dagligdag går med at følge Niels Furbo som er civil lastvogns-mekaniker. Han fungerer som mester/svend som hun følger under sin uddannelse. Han sørger for, at lære hende op, i øjeblikket bruger hun meget tid på at lave bremser, drejer tromler og belægninger, samt lave de skader som personellet ved Gardehusarregimentet laver.
Det kan selvfølgelig godt blive trivielt og er typisk lærlinge arbejde, men man har også nogle sjove oplevelser ind i mellem.
Sarah fortæller, at de den anden dag fik en lastvogn ind, hvor støddæmperen var knækket og havde været det i et halvt års tid, sjovt nok var der ingen der havde bemærket det før nu.
Gravid
Sarah er blevet gravid og sat til at føde i oktober, hvilket betyder at hun må stoppe sin læretid for en periode, men kontrakten er dog stadig kun gældende til 2008.
Graviditeten komplicerer selvfølgelig hendes læretid, pga. de mange undersøgelser hun skal til, selve fødslen og så barslen. Faktisk kan Sarah risikere at blive fyret, da hun er blevet gravid under prøvetiden, men indtil videre skal hun dog følge sit arbejde og vil senere få svar fra Hærens Materiel Kommando (HMAK) om hendes situation. Dette har hendes chef også gjort hende opmærksom på, men umiddelbart er de glade for at have hende dernede, det oplever hun i hvert fald selv, og hun håber på at kunne fortsætte sin læretid, efter fødslen.