[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Norske Kongepars festbesøg i Danmark

Af: John Boyschau

I anledning af det norske Kongepars festbesøg i Danmark i perioden 7. – 8. november 2005, afgiver GHR æreseskorte til den glædelige begivenhed.

Eskorte
Eskorten skal 7. november 2005 eskortere de kongelige køretøjer fra Fredensborg Rundkørsel til Fredensborg Slot og skal fra kl. 1230 være opmarcheret og klar ved Kongevejskrydset.

Ledsagende kavaler
Under eskorteringen rider Chefen for Gardehusarregimentet, oberst Kammerherre J. Kidde-Hansen og major P. Holm, hestskadronen, bag køretøjet med Hendes Majestæt Dronningen og Hans Majestæt Kongen af Norge, medens kaptajn J.T. Olesen, II uddannelsesbataljon, og kaptajn V.R. Elsang, II uddannelsesbataljon, rider bag køretøjet med Hendes Majestæt Dronningen af Norge og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.

Rute
Ruten vil blive Fredensborg Rundkørsel til Fredensborg Slot.

Eskortechefen vil på denne dag blive KN H. Dupont fra I panserinfanteribataljon.

Generalprøve
Generalprøve på eskorteringen finder sted søndag 6. november 2005 i Fredensborg i den almindelige daglige uniform.

Eskortens heste vil hele perioden være opstaldet på Fredensborg Slot.