[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Af Mads Korsager Nielsen

ISAF RC(S): Man skulle næsten tro, at der ikke var noget at lave. Siden man kan vælge at svede i en romaskine fra seks morgen til seks aften. Grunden er dog ikke mangel på arbejdsopgaver. Men derimod en stolthed og tro på egne evner der gør, at man ikke kan sige nej til en udfordring.

Klokken lidt i seks lørdag morgen tog en flok soldater deres ting under armen og gik op i basens træningstelt. Her blev de i 12 timer. Mens svedperlerne sprang og kræfterne blev vekslet til kilometer på romaskinens nøjeregnende display.

- Syv minutter tilbage, drenge. Jeg ved det er hårdt, råbte den engelske konkurrenceleder.

Meldingen fik takten til at stige hos de roere, der sad og hev i maskinerne. De resterende på holdene fyldte luften med heppende tilråb. Det var nu, de sidste kræfter skulle brændes af i en sindssyg spurt mod enden. Tidligere havde et af holdene skiftet romaskine på grund af en defekt. Derfor kunne man ikke bare kigge på romaskinernes kilometertællere for at se, hvem der var forrest.

Romarathon i træningsteltet. 12 timers roning fra morgen til aften.

- Jeg tror vi haler ind på dem, sagde danskernes holdleder, seniorsergent Peter, og nikkede i retning af de værste konkurrenter. Et hold af læger og sygepassere fra basens felthospital, der tilsyneladende havde haft god fart i årerne.

Taktisk oplæg
De sidste hårde minutter af en lang konkurrence var begyndt. Hvert hold stillede med ti mand. Og vinderen var det hold, der efter 12 timer havde roet længst. Det danske hold bestod af soldater fra 1. Lette Opklaringseskadron.

Den samme enhed, der et par uger tidligere havde vundet en volleyball turnering i lejren. Dengang kunne de hæve sejrspokalen i form af en kasse kolde colaer. Denne gang skulle der investeres mere sved. Og tilsyneladende havde de i konkurrenterne fra felthospitalet fået kamp til stregen.

- Ham der er virkelig god. Han har holdt dem inde i kampen, lød det fra de danske roere, mens der blev nikket over mod konkurrenterne. Her roede en lang og senet engelsk læge - med langsomme men kraftfulde tag.

- Det handler om at ro taktisk. Vi ror 20 minutter af gangen og forsøger hele tiden at holde tiden under to minutter per 500 meter, forklarede holdleder Peter, mens han skævede nervøst til et A4-ark oversået med mellemtider.

- Vi regner med, at vores hurtigste mand skal ro en tur ekstra. Han kan teknikken og ror sindssygt stærkt, sluttede seniorsergenten.

Slutspurten
Da holdets bedste roer, Munch, væltede af romaskinen efter sin sidste tur, havde danskerne halet ind på lægerne. Men ikke helt nok. Det tydede på, at englænderne kunne holde forspringet. Sidste mand på maskinen var en bred soldat med kælenavnet "Frø".

Danskernes sidste mand på romaskinen hamrer de sidste kræfter af sted.

- Kom så Frø, det ser godt ud. Træk vejret i seje træk. Tilråbene haglede ned over sidste mand på maskinen. Kammeraterne hjalp til med vand og moralsk opbakning. Valget af Frø som sidste roer var tilsyneladende klogt.

Den brede soldat er typen, der bliver ved, selv om der hverken er kræfter eller ilt tilbage. Med et minut tilbage satte Frø takten yderligere i vejret. Det var danskernes og opklaringsfolkenes stolthed, der var på spil.

- Frem med brækspanden, hvislede Frø mellem to åretag. Sekunderne tikkede langsomt af sted. Sveden piskede af folk. Luftfugtigheden var dræbende høj i det varme telt.

Endelig var det forbi. Frø brækkede sig ikke, men nøjedes med at hoste og harke udmattet. Anstrengelserne var ikke nok til at sikre danskerne guld. Men andenpladsen var sikker. Efter 12 timers uafbrudt roning var det forbi.

Det engelske hold vandt - men danskerne var kun to kilometer bagefter på andenpladsen. Med en total distance på 184 kilometer og 114 meter. Englændernes forspring svarede til syv minutters roning med god fart - syv minutter ud af 12 timer.

Danskernes bedste mand blev Munch. Han roede over 26 kilometer den dag.

Denne gang roede englænderne væk med førstepræmien. Men danskerne fik alligevel en præmie. Holdets bedste roer, Munch, vandt nemlig den individuelle konkurrence. Gevinsten er endnu en kasse cola, der må siges at være velfortjent. Den dag roede Munch 26 kilometer og 658 meter.