Bjergtaget af Kosovo

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Redigeret af major Per Heien, Presse- & Informationsofficer.

Det er for alvor blevet sommer hernede. Temperaturen sniger sig op af skalaen - har nået de 30 grader og forhåbentlig stopper den på et tidspunkt sin opstigning og derfor lyder lægens ordre - "drik 4 liter i dag", så fortsætter det, som det er begyndt, ender det med, at vi alle sammen går rundt og skvulper.

Alt hvad der kan springe ud har gjort det - står i fuldt flor og afslører en natur så smuk, at man ikke kan andet end betages. Sine steder ligger naturen som frugtbar højslette, underlagt menneskehånd - det er ikke uden grund, at Kosovo var Jugoslaviens spisekammer - andre steder er den ufremkommelig og ganske uberørt af menneskehånd.

Kører man til byen Pec/Peje, i det sydvestlige hjørne af Kosovo - målet for sidste søndags præstetur - kører man på frugtbar slette og i det fjerne ses bjergkæden der danner grænse mellem Kosovo og Montenegro, bjerge op til 2500 meter, med sne på toppen, badet i sol og nedenfor ligger marker og byer, spredt ud i landskabet med gavmild hånd.

Så smukt kan der også se ud i Kosovo

Byen Pec/Peje - en by med ca. 85.000 indbyggere - det økonomiske og kulturelle hovedcenter i Kosovos nordlige Dukagjin region - ligger ved indgangen til Rugova-slugten og vejen gennem slugten som gennemstrømmes af floden Lumbardhi Pejes, der har sit udspring i bjergkæden Rugoves, fører frem mod grænsen til Montenegro.

Det er en slugt så smuk - så betagende - at man ligefrem overvældes - med bjerge, der lukker sig omkring én - truer med at opsluge én - et sted, hvor selv stilheden lader sig høre - så man med et  pludselig forstår betydningen af udtrykket "bjergtaget".

Rugovadalen

Det er ikke så underligt, at ærkebiskop Arsenije den 1. valgte dette sted, da han i 1230 påbegyndte byggeriet af "The temple of the Holy Apostles". Klosterkomplekset i Pec, er det åndelige sæde for den serbisk/ortodokse kirke og mausoleum for de serbiske ærkebiskopper og patriarker.

Kosovo er på alle måder den serbisk/ortodokse kirkes vugge og de mange klostre og kirker, som har overlevet tidernes omskifteligheder, fortæller med al tydelighed om en blomstrende middelalderkultur, der med tyrkernes indtrængen i landet i det 14. årh. blev sat i stå.

Klosterkomplekserne i Pec og i nabobyen Decani, som blev bygget i 1327 af kong Stefan Decanski, er i dag på UNESCO`s "World Heritage List", på grund af deres freskobilleder, som for begge klostres vedkommende, er ca. 650 år gamle, malet i byzantinsk stil.

Et bevaringsværdigt minde

Mandag aften var det blevet tid til afskedsparade på Chr. den 4`s plads, for den franske opklaringseskadron, som har været tilknyttet Den danske Bataljon det sidste halve år.
Efter paraden var der barbecue på terrassen bag cafeteriet - vejret hold - det havde regnet det meste af dagen.

I løbet af aftenen underholdt franskmændene og esterne med sang og aftenens arrangement sluttede med, at alle danske soldater sang Nordahl Grieg`s - "Kringssat av fiender" og national sangen, under kyndig ledelse af  "Camp Olaf Rye`s" kirkekor - "Englebasserne".

"De franske englebasser", om man så må sige.

Englebasserne træder op
Det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse, at vi som udsendt, skal være i stand til at løse mange forskellige opgaver - deri blandt også at synge. På et tidspunkt fik feltpræsten en anmodning fra Det Danske Politikorps, som er udstationeret i Kosovo, om det var muligt, at kirkekoret kunne komme og synge til korpsets medaljeparade, i HQ - UNMIK  i Pristina. Selvfølgelig!

Ingen opgave er så stor, at vi ikke tør påtage os løsningen af den og den 17. maj, havde kirkekoret "Englebasserne" deres internationale debut, i overværelse af repræsentanter fra samtlige nationer, der i øjeblikket har politifolk udstationeret i Kosovo.

Medaljeparaden blev indledt med, at koret - det vil sige Daniel - Patrick - Scott og John - sang den danske nationalsang og som afslutning "I østen stiger solen op" - med indlagt "gags"
Først på den originale melodi. Derefter på "En sømand har sin enegang" og til sidst på en melodi fra Junglebogen - dog uden præsten, som i vrede havde set sig nødsaget til at forlade koret, fordi sangerne var uenige med ham i valget af rette melodi.

Engelbasserne på slap line

Det var en succes, så nu venter "Englebasserne" blot på indbydelse til at synge ved åbningen af FN`s årlige generalforsamling i New York, men de har tid til at vente.

Beredskab
Endnu en travl periode i operationssektionen er ved at være overstået, og en ny er på vej. Den sidste tid har været præget af øvelser og operationer.

Hernede har vi et beredskab, som altid er på 5 min., i tilfælde af at der sker en ulykke med en af vores enheder, kan de rykke ud som en slags ambulanceberedskab. Dem lægger vi stor vægt på at træne og holder regelmæssigt øvelser med dem.

En af de øvelser, vi senest har gennemført, var oppe i de omkringliggende bjerge, hvor en af vores patruljer var kørt af vejen. Kører og passager var kommet til skade. Det stiller store krav til vores mandskab og materiel, da terrænet kan være svært fremkommeligt og det kan regne og være mørkt. Men alt sammen scenarier vi kan komme ud for, og derfor træner vi det.

Øvelse: Tilskadekommen behandles og køres klar til transport.

CIS med manér.
Sektionens signalofficer Kaptajn Poul Vels har også gennemført CIS (Communication and information system) møde for den Task Force som den danske bataljon hører under.

Dette inkluderede signalofficerer fra Frankrig, Marokko, Belgien, Grækenland og Danmark. Dette forløb meget tilfredsstillende og de udenlandske enheder var meget imponerede over mødet og den danske bataljons professionelle tilgang til arbejdet.

Kaptajn Vels sammen med Task Forcens signalofficerer.

Samarbejde med UN
En af de ting som den danske bataljon også træner hernede, er samarbejdet med UN. Vi skal i tilfælde af, at UN personel kommer i problemer, kunne støtte med undsætning eller sikring af UN personel eller personel fra andre internationale organisationer.

Dette kræver meget arbejde, da deres taktikker og måder at arbejde på adskiller sig en del fra vores. Øvelsen blev gennemført og vi gjorde os mange gode erfaringer, som vi tager med os, næste gange vi træner med UN.

UN undsætningskøretøj som bliver brugt i forbindelse med optøjer og eskorteopgaver.

En hilsen til dem derhjemme
Operationssektionen sender mange hilsner til dem derhjemme.

Operationssektionen samlet foran stabsbygningen, dog uden operationsbefalingsmand og kontorhjælpere. 

LMT fortæller
Den daglige temperatur har lagt sig på mellem 25 og 30 grader. Vores kontor i Zubin Potok er åbent stort set hver dag nu, så de lokale nede i byen kan vænne sig til vores tilstedeværelse. Det går dog også meget bedre nu, hvor solen skinner, og flere viser sig ude på gadens små cafeer.

På den måde er det også nemmere for os at komme i kontakt med de lokale. Vi er også begyndt at køre aftenpatruljer i Zubin Potok, for at mærke pulsen på aftenstemningen. Det er stille og roligt.

Sidste lørdag var vi ude at se Zubin Potok fodboldhold spille mod et Serbisk hold. Der var omkring 2000 mennesker og stemningen var høj, men det forløb stille og roligt. Nogle meget små kanonslag, og det var det. Der var masser af lokalt politi og UN folk.

Med den skinnende sol, har det været meget nemmere at komme rundt i bjergene. Vejene er næsten tørre, og GD'en har nemmere ved at komme op og ned.

Nu hvor vejret har været godt, er beachvolley banen blevet brugt flittigt. Vi får også cyklet uden for lejren, for på den måde at opleve Kosovo på en anden måde end inde fra bilen.

De udendørs aktiviteter begynder stille og roligt. DANCON march nr. 2, adventure race som snart kommer, udendørs koncert (Baltisk band) og meget andet. Der er noget for en hver smag!