[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Redigeret af major Per Heien,
chef for Administrationssektionen &
Presse- & Informationsofficer.

Gardehusarerne fra Slagelse har gennem deres uddannelse dannet en tradition de kalder "blå snor". Den består i sin enkelthed i, at kompagniets bedste gruppe bliver kåret en gang om måneden. Dermed får den retten til at bære den blå snor, også kendt som "håneretten".

I denne uge har panserinfanterikompagniet genoptaget denne tradition fra deres tid i Slagelse og har derved sat denne uge i konkurrencens tegn. Der skal bl.a. dystes i skydning efter små mål, fem kilometer løb, 15 kilometer march, skriftlig prøve, muskeltest, adskillelse og samling af personligt våben, og selvfølgelig udskiftning af reservehjul på forsvaret terrænkøretøj, GD.

Adskillelse og samling af våben

Ydermere bød ugen på udveksling med en fransk deling, hvor de fik lejlighed til at se vores lejr kigge på en gruppes udrustning skyde med gevær og støttevåben. Derudover fik de mulighed for at prøve den danske pansrede mandskabsvogne G3, en mulighed de fleste af dem greb, idet den franske spejdereskadron ikke selv har bæltekøretøjer.

Franskmand der skyder med karabin M/ 96

Denne uge bød også på en forsmag på, hvad der kan ske hernede, idet en ung kosovo serber blev stukket ned under tumult mellem ham og en kosovo albaner i Mitrovica.

En gruppe fra panserinfanterikompagniets beredskabsdeling blev sendt ud for at observere, fordi en større folkemængde havde samlet sig på broen, hvor knivstikkeriet fandt sted. Ca. 500 mennesker var samlet der.

Heldigvis blev det ikke nødvendigt at blande sig, idet demonstrationen hen ad aftenen blev mindre og mindre for til sidst at være helt opløst. Dog var alle klar til at rykke ud og sad med alt deres udstyr på.

Bevingede ord fra majoren mens beredskabsdelingen venter

Morgentur i KOSOVO
Der skal ikke være nogen tvivl om, at alle folk arbejder meget og gør en stor indsats for at løse bataljonens opgaver på den bedste vis. Det betyder også, at det nogle gange er rart at komme lidt væk fra lejren og se nogle andre ting samt snakke om andre emner end lige de militært relaterede.

Af samme årsag har bataljonen udpeget nogle kontaktpersoner til at stå for forskellige aktiviteter af mere civil karakter. Disse aktiviteter er f. eks. jagt, fiskeri, musik, fodbold, bueskydning mv. Alle kontaktpersonerne er frivillige og har alle interesse indenfor hvert deres område.

Søndag blev det første jagtarrangement gennemført. Danske soldater er ikke tilladt at nedlægge vildt i missionsområdet, hvorfor soldaterne alene deltager på observatørbasis. Den første jagttur var kun en gåtur i skoven, hvor bataljonens lokale jagtkontakt, Kosovo serberen Novica, ville tage interesserede soldater med ud og kigge på jagtområdet.

Den lille delegation af interesserede soldater forlod lejren kl. 0630 søndag morgen, således at aftalen med Novica kl. syv kunne overholdes. Selvom der kun var tale om en gåtur, ville Novica dog ikke gå glip af muligheden for at gå på jagt, så inden længe var vores i forvejen pakkede biler fyldt yderligere op med Novica, hans jagtgevær samt to ivrige jagthunde.

Efter at have nydt duften af hundene (forfatteren garanterer for, at de aldrig havde været i bad), nåede vi op i bjergene ved den menneskeskabte Gazivode sø. Vejret var pragtfuldt, og udsigten fra bjergene var fantastisk. Den nyopståede morgensol gjorde ikke scenariet dårligere.

Efter en gåtur med tilhørende snak om, hvordan de lokale driver jagten, blev det tid til at takke Novica for denne gang og vende næsen hjemad mod lejren, hvor den traditionsrige brunch ventede.  

Morgenstund har guld i mund - også i Kososvo

Hold 15 på Chef-recce
Staben ved den Danske Bataljon i Kosovo har i løbet af uge 13 haft besøg af de kommende chefer ved bataljonen (KFOR 15). Det er disse chefer, der sammen med deres mandskab skal afløse os i midten af august i år.

Det betyder, at ugen har været præget af en masse briefinger samt rundvisninger, alt dette for at give de kommende chefer det bedste grundlag for at gøre dem selv og deres enheder klar til at overtage opgaven i august.

Besøget ligger på et godt tidspunkt for alle parter. Det nuværende hold er efterhånden kommet godt ind i situationen, samtidig med at de kommende chefer får god tid til at forberede sig på opgaven.