Next stop: HOME
Lars Ulslev
Eskadronchef
Tilbage står blot nogle administrative opgaver, klargøring til overdragelse til hold 2 og en medaljeparade.
Eskadronchef Lars Ulslev har sendt en hilsen til hver enkelt pårørende, og vi iler med at bringe et uddrag af hans hilsen til familie, koner/mænd, kærester og venner i Danmark. Artiklen indeholder også en mere omfattende beskrivelse af de seneste opgaver, eskadronen har løst. Denne beretning vil være at finde i Hærnyt, der udkommer primo oktober.
”Vi glæder os meget til at se jer igen. Vi ved, at I har oplevet en masse ting, ligesom vi har oplevet en masse ting. Vi har hver især kæmpet vores kampe. Når vi kommer hjem, handler det om ærlighed overfor hinanden, således at alle får dækket behovene.
Jeres soldater har været udsat for en del stress, men har klaret skærene flot. Kammeratskabet har gjort tingene lettere, og der er ingen grund til at behandle os som ”særlinge”, når vi kommer hjem.
Helmand floden set fra broen vest for distriktscenteret i Garamsir. Højdepartiet på den anden side af floden var besat af Taleban. Det var dette højdeparti 1. deling rykkede frem mod og beskød, hvilket fik Taleban til at trække sig (billedet er taget efter, at Taleban havde trukket sig).
Mange vil sandsynligvis have behov for at forklare en masse, hvor andre måske ikke har lyst til at tale særligt meget om oplevelserne. Om det er normalt eller ej afhænger af, hvordan vi normalt er. Vi skal under alle omstændigheder lige lande igen, når vi kommer hjem, og I skal måske vænne jer til, at pladsen bliver mindre, og der til tider igen ligger snavset vasketøj på gulvet.
Det er helt naturligt, at det tager noget tid at vænne sig til hinanden igen, når man har kørt to væsensforskellige parallelle liv i fire måneder. Hvis I har behov for at spørge om noget, efter vi er kommet hjem, skal I være velkomne til at kontakte mig.
Ud over Jer glæder vi os også til at gense de soldater fra eskadronen, som blev såret under kamphandlinger eller vendte hjem før tid af andre årsager.
En af vores patruljebaser ude i ørkenen. Vi skiftede base hver dag, for at undgå angreb. Køretøjerne var vores hjem i 23 dage. Flere af soldaterne vaskede tøj – så er det bevist, at vi kan.
Jeg håber, at dette brev sammen med det forrige har kastet mere lys over, hvad vi har foretaget os under opholdet i det sydlige Afghanistan. Det skulle gerne gøre det lettere for Jer, at sætte Jer ind i nogle af de episoder, vi har oplevet. Kommunikationen har til tider været vanskelig, og vi har måttet udvise visse sikkerhedshensyn før og under operationerne.
Tilbage står nu kun Jeres beretning, om hvad I har brugt tiden på. Den glæder vi os til, når vi kommer hjem.
På soldaternes vegne, med venlig hilsen og på meget snarlig gensyn.”