[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

De seneste dages patruljer har fortrinsvis observeret fredeligt dagligliv og religiøse optog i forbindelse med ugens shiamuslimske festival.

Når danske soldater henvender sig til lokalbefolkningen, virker folk forargede og forundrede over, at Muhammed-tegningerne har været bragt i en dansk avis, men folk optræder ikke aggressivt.

Efter at nyheden om karikaturtegningerne nåede til Basra-provinsen for ca. en uge siden, har nogle af bataljonens samarbejdspartnere advaret bataljonen om, at der er en forøget trussel imod danske soldater. Andre har oplyst, at de er nervøse for at arbejde sammen med danske styrker.

Men aktuelt er der relativt roligt omkring Basra, hvor hovedparten af Danmarks ca. 530 soldater i Irak befinder sig.

Spejdergruppe deler løbesedler ud med bataljonens diplomatiske budskaber om Muhammed-tegningerne.