[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Tårer og smil, hele følelsesregisteret var tilstede da Gardehusarregimentet holdt pårørendearrangement lørdag den 25. februar og hjemkomstarrangement for SPJESK/DANCON/IRAK, hold 6.

Ca. 150 voksne og 10-15 børn var mødt glædelsesstrålende frem, for nu var alle soldater i spejdereskadronen endelig kommet hjem i god behold.   

I Auditoriet gennemgik eskadronchefen, major T. Larsen, en god orientering om forholdene for eskadronen de sidste par måneder i Irak herunder gennemførelse af en række operationer, hvor eskadronen bl.a. havde støttet gennemførelsen af lokalvalg og parlamentsvalg. Thomas Larsen kommentere også den mærkbare ændring i forholdet til de lokale som følge af sagen med tegningerne i Jyllandsposten.

Britta Lange fra ”Netværksgruppen”, takkede for den store interesse og støtte, der havde været fra de pårørende undervejs i forløbet af udsendelsen, hvilket havde været til stor gavn for eskadronen, herunder havde Netværksgruppen bl.a. bagt julekager som var sendt til IRAK ved juletid.

Spejdereskadronen gennemførte en flot Parade på  stadion, hvor regimentschefen roste spejdereskadronen for den flotte gennemførelse af opgaven, som eskadronen og hele regimentet kunne være stolte af. Regimentschefen sluttede af med at erklære Spejdereskadronen, IRAK, hold 6 for nedlagt og den er nu historie.

Eskadronchefen returnerede skjoldet med sabeltasken, hvor eskadronen nu har fået påsat deres sølvplade med teksten:

                            RECCE SQN, IRAQ 6
                      22 AUG 2005 – 18 FEB 2006
                                      GHR

Skjoldet vil fremover kunne studeres I glasmontren I sportsfoyeren, såfremt den ikke er udlånt i forbindelse med nye udsendelser. 

Alle sluttede af med reception i cafeteriet, hvor der var mulighed for at få lidt frokost samt at få sagt farvel til hinanden inden de drog hver til sit -  en stor del af eskadronen fortsætter dog i I/Panserinfanteribataljon, hvor de skal danne grundstammen i 1. Panserinfanterikompagni.