Gardehusar som diplomat i Sudan

Kære alle

Læg lige mærke til disse geder eller fedthalefår. På Cypern kaldte vi dem for KEBAB GEDER.

Her tog de lokale arabiske gedehyrder fusen på mig. Jeg spurgte pænt, om jeg måtte tage et billede af gederne, og det måtte jeg meget gerne.
Da jeg så havde taget billedet forlangte de 10 pund eller 30 kr. for billedet. De stimlede sammen omkring mig, og jeg følte mig tvunget til at betale.
Jeg betalte hurtigt og forsvandt fra stedet. På vej væk kaldet flere gedehyrder på mig -for at jeg skulle fotografere netop deres gede flok, men jeg skulle bare væk i en fart.

Disse flokke af geder og deres hyrder findes overalt i Khartoum.
Jeg overværede en handel. En bil kommer kørende ind til hyrderne. Der er normalt samlet 4 til 8 flokke på et givent område. Straks samles hyrderne omkring bilen, og vil sælge netop deres ged til køberen.

Køberen går ud af bilen kigger lidt på de forskellige flokke og sætter sig ind i bilen. Kører lidt frem for at vise, at han ikke er synderligt interesseret. Herefter slæber hyrderne de stakkels geder hen til bilen, og efter lidt kørsel frem og tilbage -vælger køberne en ged, som herefter får bundet benene sammen og smides i bagagerummet. Handlen er afsluttet og geden skal nu hjem og slagtes.

Khartoum lerkander med vand

Overalt i Khartoum finder man sådanne lerkander med vand. Det er gratis drikkevand der stilles til rådighed for byens borgere. Jeg har været henne og kigge på det, og har besluttet, -at min mave ikke skal udsættes for denne prøvelse.

Det er faktisk den eneste sociale foranstaltning jeg har set i Sudan. Tiggeri er meget udbredt. Når man holder ved en lyskurv bliver bilen på det nærmeste omringet af tiggere som er blinde, døve, mangler lemmer og der er mødre med børn, -og børn som har lært at få tårer frem i øjenkrogene, og sidst men ikke mindst gadehandlere der forsøger at sælge alt muligt indtil lyskurven skifter til grønt.

Når vi er inde og handle, er det ikke ualmindeligt, at vi bliver fulgt helt til hen til bilen af en tigger som så bliver stående ved bilen indtil vi er kørt. Jeg har set nogle nødhjælpsarbejdere, der gav disse tiggere nogle poser kiks, men det var de ikke særligt interesseret i, -de vil have penge. Jeg har lidt på fornemmelse, at der sidder en Fagin et eller andet sted, og har sat dette tiggeri i system, måske især fordi børnene -uanset hvor vi befinder os i Khartoum, har samme farve røde plastik kop til indsamling.

Jeg har jo hele tiden troet, at jeg boede i Khartoum. Det gør jeg ikke -har jeg fået fortalt af en lokalt ansat på vores kontor. Jeg bor i Ryiad, som er en forstad til Khartoum, noget ligesom Frederiksberg.

Khartoum er kun den indre bydel, hvor ministerier og regeringspaladser er beliggende. Omkring disse ministerier og paladser er der faktisk også rigtigt pænt. Affald og plastikposer er fjernet, og der er grønt og frodigt. De ligger også som nærmeste nabo til den blå Nil. Imidlertid kaldes overordnet hele området for Khartoum, og er så opdelt i nogle bydele, såsom Ryiad, Ondurman, Nord Khartoum o.s.v.

Ryiad er den finere bydel, men det kan være svært at få øje på. De såkaldte internt fordrevne flygtninge slår sig ned på alle pladser og i tomme huse, og de etablerer sig bag nogle papkasser eller bag en masse sodavandskasser – affald og ekskrementer fra dyr og mennesker flyder overalt. I området omkring Khartoum bor der ca. 2 millioner internt fordrevne sorte afrikanere fra Sydsudan og fra Darfur. 

Og hvordan er så situationen i Darfur
Vi har netop haft besøg af en kvindelig amerikansk undergeneralsekretær fra New York. Som typisk amerikaner blev vi rost i høje toner for vores arbejde, og fortalt hvor vigtigt og godt vores job var. Der manglede kun, at hun til hver af os udleverede et diplom.
Men hun nævnte Darfur, og især at missionen, (Hvis den altså bliver godkendt af sikkerhedsrådet . Dette er mine bemærkninger), vil være helt unik, idet det er første gang at FN skal udføre fredsarbejde i så tæt samarbejde med en anden partner, i dette tilfælde AU (Den Afrikanske Union).

Jeg spurgte hvordan hun ville skaffe 20.000 afrikanske soldater fra AU og ca. 6000 politifolk fra AU, når AU på nuværende tidspunkt ikke kan skaffe 7000 soldater og materiel til Darfur. Det skøjtede hun hen over, og intet brugbart svar. Så spurgte jeg hvordan FN kunne beregne, at en mission i Darfur på en fireårig periode villa koste 2,6 milliarder dollars, når missionen i Sudan årligt koster 1,2 milliarder dollars, og med 1/3 af den styrke som er beregnet til Darfur. Det skøjtede hun endnu nemmere hen over. Så spurgte jeg hvem hun regnede med der skulle betale for mission i Darfur.

Her var svaret, -at så snart sikkerhedsrådet havde besluttet sig for missionen, så kom pengene også, -og hun tilføjede, at amerikanerne jo brugte en milliard dollars om måneden i Irak, så der var penge nok. En anden spurgte om mandatet for missionen, heller ikke her noget svar. Det var generelt meget skuffende.

Et simpelt regnestykke siger, at en mission i Darfur vil koste ikke under 3 milliarder dollars årligt. Jeg har også svært ved at se hvorledes sikkerhedsrådet vil godkende en styrke i Darfur, som styres af AU og betales af FN. Det haster med en styrke i Darfur, men den sudanesiske præsident har jo udtrykkeligt sagt, at det skal være tropper fra Afrika.

Som tidligere skrevet blev en egyptisk oberstløjtnant for nylig dræbt af banditter. Hver dag bliver konvojer angrebet, der sker kidnapninger, drab og banditter trænger ind i flygtningelejre og dræber flygtninge. Jeg har netop set, at japanerne er villige til at deltage, og Frankrig har tidligere også giver deres tilsagn, men præsident Bashir vil jo kun have afrikanske soldater.

For nylig roterede en afrikansk enhed. Enheden stod på landingspladsen med alt deres udrustning, og ventede på deres afløsere. Flyvemaskinen landede og ud steg enheden som skulle overtage. De havde ingen støvler på og ingen udrustning. Nu gjaldt den om at finde en soldat på nogenlunde samme størrelse, således man kunne overtage hans støvler og hans udrustning. Herefter steg de afløste soldater på flyet uden støvler og udrustning!!

Nyd kulden i Danmark

De bedste hilsner

Allan Vennike