Uge 25 - 26 rapport fra Irak

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Af Lasse Nelson, major, presseofficer
 


De sidste to uger for den danske bataljon i Irak bød på dage med meget forskelligt indhold. Et besøg af forskellige danske aviser i forrige uge blev paradoksalt nok den direkte årsag til, at der ikke kom nyheder fra de danske soldaters eget talerør på denne hjemmeside.

Helt uden historier fra Irak blev det dog ikke til, da de kommercielle aviser skrev en hel del om Tolkesagen. Sagen har også fanget soldaternes interesse, og er der glæde at spore hos alle i Camp Einherjer, fordi sagen går i den rigtige retning for tolkene.

Den erfarne irakiske soldat retter og vejleder sin yngre kollega.

Der blev også skrevet i aviserne, at de irakiske sikkerhedsstyrker ikke er klar til at overtage sikkerhedsopgaven i Irak. Det er en vigtig diskussion, for de nationale styrker skal en dag være i stand til på egen hånd at dæmme op for de mange konflikter i Irak.
 
Ønsker man at diskutere emnet, skal man kunne skelne mellem politi og hærstyrker og sætte sig ind i, hvordan de forskellige niveauer i de to organisation virker. Vil man se nuancerne i problematikken, må man åbne øjnene for, at der er store forskelle mellem de enkelte enheder, og ikke mindst skal man vide, at de bedste irakiske sikkerhedsstyrker indsættes af deres egen regering, hvor behovet er størst. Det er umuligt bare at sige ja eller nej til, hvorvidt alle de 350.000 irakiske soldater er klar.

Mange af enhederne har fået det blå stempel. De opererer allerede - både i det sydlige Basra og mod nord i de mere urolige provinser omkring hovedstaden Bagdad. Andre soldater er under uddannelse og har kun den uniform, som de står og går i. De kan på mange måder minde om danske rekrutter, som først skal lære at finde ud af, hvad der er for og bag på deres våben og op og ned på opgaverne, som de udfordres med.

At det irakiske politi ikke fungerer tilfredsstillende på alle områder, bør ikke længere overraske nogen. Det skyldes blandt andet en udbredt korruption i politikorpset og infiltration af militsfolk i deres rækker. Mangel på ressourcer gør det endnu sværere at føre den gode vilje ud i livet, for politiet savner stort set alle ting. Betjente, biler, våben, ammunition, drivmidler, penge og meget andet skal tilvejebringes af de irakiske myndigheder, før politiet bliver stærk nok til at håndhæve lov og orden fuldt ud.

Det danske militære og civile politi ved Basra har ydet hjælp med uddannelse af de lokale politistationer i ansvarsområdet, som alle forventes at få "grøn status" på uddannelse, inden den danske bataljon trækkes ud. De danske erfaringer fra denne træning bekræfter, at den irakiske betjent har viljen, viser gejst og kan de basale elementer i jobbet, men evnen står og falder med de manglende ressourcer.

Manglende ressourcer er også et problem, som gør sig gældende for hærstyrkerne i Basra provinsen, men i meget mindre omfang end i politiet. Hæren er kommet langt de sidste to-tre år, og soldaterne viser i dag stor forståelse for og kompetence til at skabe en bedre sikkerhedssituation. De irakiske hærstyrker (10. division) i Basra provinsen, som den danske bataljon kender fra hverdagen, har i løbet af de sidste par uger deltaget i operationer med danske og britiske soldater, og det gik godt. De beviste igen i sidste uge, at de kan arbejde på egen hånd, da de gennemførte operationer med det formål at finde og tage kriminelle og demokratiets modstandere i varetægt.

Og så er det en gentagelse værd at nævne både politiets og militærets indsat under urolighederne i Basra by for 14 dage siden.

Vil man så tvivl om de irakiske sikkerhedsstyrkers evne til at gå solo, så er det nok ikke svært at finde dårlige historier - men det er en hel del lettere at få øje på de positive. De store kulturelle forskelle på Irak og Danmark har stor betydning for, hvad der er "rigtigt og forkert" i tilskuerens øjne. Man må gøre sig dét klart hvis standarder, som skal lægges til grund for en vurdering af de irakiske sikkerhedsstyrker. De danske soldater tager i uddannelsen af irakere udgangspunkt i danske principper, men vi er ikke så naive, at vi bagefter tror, at alle irakiske enheder derefter optræder som os.

Det endelige og bedste svar finder vi først den dag, de multinationale styrker slår op i banen og giver stafetten videre til irakerne. Det gør den danske bataljon om få uger, og indtil da vil de danske soldater fortsætte opgaven med at uddanne enheder fra 10. division. Den bataljon fra 10. division, som danske soldater fra det nuværende hold uddannede, fik den flottest mulige bedømmelse af de britiske kontrollanter, som sikrer, at vurderingerne kan sammenlignes med andre enheder i Irak. Bataljonen er nu varslet om, at den skal pakke og om kort tid flyttes til Bagdad provinsen for at gøre sit bidrag til fremtidens Irak.

Døbefonden blev sat op ved hjælp af tre karabiner (geværer), lidt ståltråd og en hjelm foran porten til Camp Einherjer, og så kunne feltpræst Andres på højtidelig vis døbe Jarl Kronborg Andersen - også kendt som gardehusar København fra spejdereskadronen.

Voksne døbes
En ny trend spredte sig ved bataljonen de sidste uger, hvor feltpræsten fik to nye "sognebørn", da han døbte to granvoksne soldater. Den seneste voksendåb fandt sted på Sankt Hans dag, hvor bataljonen også blev samlet af trompetsignaler og udsigt til et kæmpe bål og heksens tur til Bloksbjerg. Det lyder måske som en cocktail af kristendom og hedenske traditioner, men det betyder ikke noget for soldaterne - bare det er dansk.

Sankt Hans byder på hekseafbrænding og fællessang. De danske traditioner holdes i hævd af soldaterne, når de udsendes til fjerne lande og væk fra venner og familie.

Antallet af beskydninger med raketter mod Contingency Operational Base (COB) en aftagende, men kom alligevel op på 14 henholdsvis 11 angreb de sidste to uger. Der var ingen nedslag i den danske lejr Camp Einherjer.

Operationer
Pakning og klargøring til den kommende re-deployering til Kuwait fortsatte i højeste gear. Særligt det nationale støtteelement og stabs- og logistikkompagniet har haft travlt med denne opgave, og de fylder en hel del i billedet af lejrlivet. Kraner, blokvogne, palleløftere, tre og atten tons gaffeltrucks, 20 fods containere, lastbiler, kasser og meget andet gods drøner rundt på de større og mindre veje i Camp Einherjer.

Planerne for re-deployeringen er et omfattende stabsarbejde, men det er de små gaffeltrucks og menige soldater, som pakker, løfter, læsser og sorterer de tusindvis af pallekasser, som skal sendes hjem til ti garnisoner og 35 forskellige depoter.

Panserinfanterikompagniet var på operation over to døgn 18. og 19. juni. Opgaven var at patruljere i området nordvest for Al Hartha for at forstyrre og om mulig erkende de militante grupperinger, som dagligt skyder mod COB. Kompagniet fik ikke fat i nogle militser, og dagen forløb uden hændelser, inden soldaterne klappede feltsengene ud og lagde sig til rette på soveposerne natten over under åben stjernehimmel.

Dagen efter skulle dragonerne eskortere bataljonens genopbygningsenhed (Rebuilding Unit Denmark, RUD) i terrænet øst for floden Shaat Al Arab - også kaldet East Bank, som strækker sig fladt og goldt mod Iran-Irak grænsen. På samme tur sikrede kompagniet folk fra staben, som skulle anvise opgaven med uddannelse af det irakiske grænsepoliti for de britiske kolleger, som overtager området fra den danske bataljon. Efter de to dage kom soldaterne godt svedige, støvede og trætte tilbage til Camp Einherjer hen på aftenen.

Journalisterne fik mulighed for at interviewe de lokale, som for danske penge renoverede skolen, tjente en god løn og forhåbentlig fik troen på en bedre fremtid for børnene.

Ugen efter skulle kompagniet igen løse opgaver i terrænet. Også denne gang var afpatruljering af terrænet nær byen Al Hartha på opgavelisten, og det forløb igen uden problemer.

Byen Ad Dayr fik dannebrogsklædte køretøjer og soldater i gadebilledet to gange i løbet af ugen. Turene til byerne i bataljonens ansvarsområde har mange forskellige formål, men et formål er altid med. Det er nemlig vigtigt at skabe direkte kontakt mellem de lokale og de multinationale styrker, så dialogen giver et godt billede af de civiles hverdag i lokalsamfundene.

På den anden tur til Ad Dayr havde dragonerne fire danske journalister med, så de fik lov til at smage og prøve kræfter med soldaternes arbejdsvilkår. Solen og varmen satte naturligvis sine spor på journalisterne. De fik ved selvsyn oplevet de danske genopbygningsprojekters virkelighed og effekt, da journalisterne besøgte fem forskellige skoler i byen Ad Dayr. Det var trætte journalister, som blev sendt i bad efter bare otte timer i terrænet. Efter turen forsøgte journalisterne at beskrive dagens oplevelser:

- I må have det barskeste arbejde, som kongeriget kan tilbyde, sagde den ene, før han gik mod et skyggefuldt sted i lejren, og hurtigt skyllede et par kolde colaer ned.

- Kanon dag, det er sgu hårdt arbejde. Det var godt at opleve genopbygningsprojekterne, sagde en anden, mens han befriede sig fra den klæbende hjelm og fragmentationsvest.

På en af skolerne fortalte en af de lokale arbejdere, at han havde en ueksploderet bombe i familiens hus. Dragonerne sadlede hurtigt op og kørte ind til huset i Ad Dayr by med en ingeniørsoldat. Sådan et besøg trækker altid nysgerrige mennesker, som gerne kommer helt tæt på. Bomben lå dybt i jorden bag muren til venstre og blev senere fjernet af britiske specialister.

Spejdereskadronen skulle 22-23. juni løse forskellige opgaver. En af opgaverne var at eskortere RUD til en række møder nord for byerne Al Medinah og Al Qurnah, hvilket forløb efter planen.
Den anden opgave var noget mere udfordrende, da spejderne skulle deltage i sikring af en britisk kolonnes passage af området nær byen Al Qurnah. Briterne skulle til den nordlige Maysaan provins.

Det blev en oplevelsesrig operation. På vej til området opstod der først tekniske problemer med den medfølgende sanitetsvogn, som måtte trækkes til et mere sikkert område. Sanitetsfolkene pakkede hurtigt deres grej over på et af spejdernes køretøjer, så opgaveløsningen kunne fortsætte.

Eskadronen efterlod en styrke til at bevogte køretøjet og med ordre på at afvente assistance fra Camp Einherjer. Da eskadronen kom sit bestemmelsessted, fik soldaterne mistanke om mulige vejsidebomber. Området blev afsøgt, men der skulle ikke tages nogen chance, så den annoncerede kolonne måtte dirigeres via andre veje. Den type opgaver er spejdereskadronen skræddersyet til, så de meldte hurtigt klar i nye stillinger ved Al Qurnah.

Kort tid efter blev husarerne beskudt med geværild og panserværnsvåben. Eskadronen besvarede ilden kortvarigt, men undlod yderligere kamp, da der samtidigt indløb melding om, at kolonnen var forsinket - så de trak sig væk fra området.

Forsinkelsen af kolonnen skyldtes, at den panserinfanterideling, der var på vej med hjælp til den nedbrudte sanitetsvogn, også var stødt på en mistænkt vejsidebombe længere mod syd. Panserinfanteristerne sikrede sig selv og afspærrede området nær den formodede vejsidebombe, så ingen kom til skade, hvis den skulle eksplodere. Et specielt uddannet britisk hold kom hurtigt til stedet for at uskadeliggøre bomben, og lidt tid senere blev det konstateret, at der var tale om en skin-bombe uden sprængstof. Kolonnen kunne fortsætte sin bevægelse mod nord, hvor spejdereskadronen fik ført den sikkert videre mod Maysaan provinsen.

Ingen soldater eller materiel blev skadet under den spændte opgaveløsning.

En gruppe glade husarer sidder bagved deres køretøj; Piranhaen.

To dage senere skulle spejderne gennemføre den samme opgave, men denne gang ved byen Al Medinah. Grundet erfaringerne fra det første tur, havde brigaden sat endnu flere styrker ind i operationen for at afskrække de militante grupper i området. Denne gang kom det ikke til ildkamp for de danske soldater, som alle igen kom sikkert hjem i løbet af morgenen.

Eskadronen fik også kørt flere kilometer på kontoen. I sidste uge kørte de det absolut sidste leavehold til Kuwait, hvor også pressebesøget fulgte med ud af Irak.

Samarbejde med irakiske sikkerhedsstyrker
Der blev ikke gennemført uddannelse af det irakiske politi.

Der var til gengæld godt gang i samarbejdet med de irakiske hærstyrker i løbet af de to uger, hvor de blandt andet deltog i den operation, som spejdereskadronen var en del af natten til 22. juni.
 
Tidligere på ugen var træningen af de irakiske soldater fortsat, idet den blev gennemført af de instruktører, som den danske bataljon trænede sidste måned. Det var igen en god oplevelse at se irakerne tage ansvar og løse opgaven på glimrende vis. At konceptet med hjælp til selvhjælp for den irakiske hær virker, blev igen bekræftet i sidste uge, da irakiske sikkerhedsstyrker fortsatte træningen af deres landsmænd og rekrutter.

Ideen om at uddanne instruktører blandt de irakiske rækker blev overdraget til briterne, som var begejstret.

Genopbygning
Rebuilding Unit Denmark (RUD) fik i løbet af de to uger afsluttet de sidste projekter fra det tidligere hold. Status for det nuværende holds egne projekter gik fra 27 styks, til der nu kun er 20 igangværende projekter tilbage.

RUD startede forberedelserne til det sidste seminar for de lokale byråd, inden den danske bataljon trækkes ud af Irak til august. Et af formålene med seminaret vil blive at overdrage metoder og kontakter mellem de lokale og den britiske brigade.