[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Af Jasper Vilgaard, kaptajn, presseofficer

I de sene aftentimer er man kommet på plads i lejren, og foran venter patruljerne. Mellem patruljerne de næste dage gør alle alt for, at lejren bliver til deres helt egen. En lejr, hvor man ikke skal savne noget.

Et af de mange soverum, hvor soldaterne bor.

På en kort rundtur her i lejren ser man, hvordan der bliver gjort alt for at gøre det hele beboeligt. I soveområderne er feltsengene nærmest klinet op ad hinanden uden meget plads til hver side. Der er dog gjort små tiltag for at gøre det hjemligt. Over en seng hænger en hylde med hele garderoben, og over en anden hænger Dannebrog eller et FCK-flag.

Al bevægelse i rummet er rolig – alle har allerede vænnet sig til ikke at lave de hurtige bevægelser. Hurtige bevægelser forårsager vind, der hvirvler støvet op. Som moccafarvet hvedemel lægger støvet sig overalt, på hænderne og i ansigtet kan man hele tiden mærke den let tørre overflade, som havde man stået og æltet en tørdej i timevis. Enhver støvsuger vil komme til kort i dette område, så der pustes meget rundt omkring. Støv pustes af bøger, af våben og… af alt.

Selv en brændeovn er der blevet plads til.

Udenfor bygger den ene deling en sofagruppe af trådnet og klude og alt andet, der er til rådighed. Der skal hygges, og det skal mangel på møbler ikke stå i vejen for. Lidt fra sofagruppen står brændeovnen og varmer. I de små telte indretter man små køkkener og områder, hvor man kan være fælles om en film eller sidde roligt og læse et par bøger – ja selv træningslokale bliver bygget af ammunitions- og colakasser.

Badeforholdene er interimistisk indrettet med en stor sort badepose med en hane på, hvor solen varmer vandet op. Her i Sandford er frosten allerede ved at være skubbet helt væk, så de kolde bade hører forhåbentlig kun til morgentimerne.


Et af de forskellige tørklosetter i lejren – søreme hyggeligt.

Mens vi taler om sanitet, så er de toiletmæssige forhold meget primitive. Her er ikke rindende vand, så toiletfaciliteten er et tørkloset, hvor man behager at sætte en pose under. Poserne bliver brændt dagligt. For den lettere del af forretningen er der gravet store rør ned i jorden. Ved hvert rør og hver kloset er opstillet sprit, så der ikke gås på kompromis med hygiejnen. Med så mange soldater på et område er hygiejnen af højeste betydning, og det ved alle. På toilettet er der også gjort lidt ekstra for at gøre det hjemligt med blade og afskærmning.


Der spilles kort og snakkes når dagligdagens sysler er ovre eller på pause.

Selv når der skal slappes af, syder lejren af aktiviteter. Der spilles spil og kort, rodes med computer, læses, snakkes, skrives dagbog og en enkelt frisør-salon opstår hist og pist. Der er dog reelt kun to frisurer, som den maskine kan tage – kort eller meget kort, men de er de mest praktiske, når man arbejder og lever i et så sandfyldt område.


Der lægges sidste hånd på værket, så Sognevej kan få sit kirketårn.

Med sig i lejren er også feltpræsten. Han er med sammen med de soldater, der er her i Sandford, og skal også være med i Armadillo,  en af de andre lejre, der ligesom Sandford ligger på kanten af Green Zone. Kompagniet mener, at han naturligvis skal have en kirke til sin første gudstjeneste søndag, så hele lørdagen arbejdes der på et kirketårn til lejren. Klokkerne ringede til den første af mange søndagsgudstjenester den 17. februar.

For at afslutte rundturen sætter vi os på en trådnets stol – netop færdigbygget. Her tager vi en af de amerikanske Meals-Ready-to-Eat frem. Hælder vand ned i den matgrønne pose, hvor den varme ret er. Straks går kemien i gang og på ti minutter vil dagens menu kunne indtages med den medfølgende brune plastikske. Velbekomme.