[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Af Kim, Operations- og Signalofficer og Christan, delingsfører fra Piranha-kompagniet.

Tidligt tirsdag morgen var det danske Piranha-kompagni aktiv deltager i en større operation i og omkring byen Malmand i Helmand-provinsen i Afghanistan. Kompagniet havde til opgave at optræde som sikring for 40 Commando fra Royal Marines, der skulle gennemsøge en basar og forskellige compounds i byen. Det danske kompagni havde derudover opgaver at forudse, så planlægning og koordination op til operationen havde været ret omfattende.

Der var således over den sidste halvanden uge holdt et antal koordinationsmøder samt gennemført to befalingsudgivelser heraf den sidste i felten mandag aften. Den engelske bataljon havde bedt om støtte fra den danske bataljon til sin operation og blev mere end tilfreds, da de fik tilbudt Piranha-kompagniet minus en deling, der blev hjemme i Sandford.

Planlægningen har været kendetegnet af en stor detaljeringsgrad, men samtidig en udpræget fleksibilitet. Chefens tjek-liste er alenlang, da planen ikke blot omfatter operationen, men også for eksempel information om samtlige deltagende køretøjer fra alle fire deltagende kompagnier. Det var ud over det danske to britiske og et afghansk kompagni. Dertil kommer en omfattende støtte af såvel Apache kamphelikoptere, samt et stort udvalg af de kamp- og overvågningsfly, der normalt rådes over i området.

Det danske kompagni skulle ud over sikringsopgaven i perioder forudse at blive indsat i en selvstændig opgave, og derfor var bataljonens fremskudte kommandostation ligeledes sendt af sted. Den kunne så samtidigt løse opgaven som forbindelsesled mellem kompagniet og den britiske bataljon.

Den fremskudte kommandostation bestående af briter og danskere.

Det danske kompagnis primære opgave var sikring og om nødvendigt at yde ildstøtte til de øvrige enheder, der skulle gennemføre selv ’searchen’. Byen Malmand er efter talebans forsvinden fra Musa Qala så at sige blomstret op, og mistanken var rettet mod et par områder i byen, hvor taleban muligvis kunne holde til. Selv om der under hele operationen ikke blev løsnet et eneste skud, må den alligevel betegnes som en succes, da forskellige fund bekræftede tilstedeværelsen af taleban i området. De pågældende havde dog valgt at holde sig skjult eller var simpelthen stukket af.

Om onsdagen blev der fulgt op med en tilsvarende operation i et par af de omkringliggende områder, hvor der tidligere har været konstateret taleban-indflydelse, men her viste mistanken sig at være ubegrundet.

Operationen førte til fund af blandt andet raketkastere (RPG’er) og AK47 (Kalashnikov) med tilhørende magasiner, ligesom en af de britiske enheder under fremrykningen lokaliserede ikke færre end seks primitive vejsidebomber. Endelig blev der fundet 15 bælter med sprængstof.

Operationen set i delingsførerens optik
Efter en længere forskydning fra Sandford til den anden side af Helmand floden mødtes vi med enheder fra den britiske styrke. Den sidste koordinering faldt på plads imellem de danske og britiske enheder. Da aftenen gik på hæld var ordrerne videreformidlet og gruppeførerne færdige med deres instruks, og vi kunne hoppe i soveposen under den smukke nattehimmel.
Før daggry var vi opstillet og ventede på ordren ”fremad”.

3 deling kørte forrest sammen med 1 deling, som skulle frem for at besætte udgangslinen, så briterne kunne komme sikkert frem til deres mål, som var en mindre by på ca 2 ½ x 2 ½ km. Vores rolle var flankesikring og blokering i dybden, mens briterne og lokale styrker skulle rense målet og lede efter våben, ammunition samt ikke mindst taleban.

Fund i bazaren
Efter en lille time var der gevinst, da briterne rykkede ind på den lokale bazar. Her kan man åbenbart købe alverdens ting som diverse miner, ammunition og en smule opium – hyldevarer, som var det mælk i supermarkedet hjemme i Danmark.

Trafikken stoppes og undersøges.

Vi havde som flankesikring ikke det store at lave, og tiden gik med at overvåge de britiske og lokale styrker samt at standse den smule trafik, som kom til og fra byen. Ved en enkelt kontrol af en lokal bil mente vi at kunne identificere noget hvidt stof i en aflåst kasse, og vi tilkaldte britiske specialister. Da de kom, kunne de konstatere, at der her var tale om et meget alment stof – sukker! Det trak de en smule på smilebåndet af. Det lykkedes dog vores enhed fra militærpolitiet at fastholde den lokales pro ISAF holdning, men det krævede vist en del charme og menneskekendskab.

I vinterhi
Kort efter blev vores opgave ændret. Vi skulle undersøge –”searche” – en lille nærliggende ”by”, hvor man formodede, at taleban var søgt hen. Efter en hurtig koordinering på bagenden af vores Piranha gik vi i gang med opgaven. Det er altid rart at gennemføre en opgave i kompagniramme med stor støtte fra bl.a. fly og helikoptere.

3. deling etablerede hurtigt sikringen fra en perfekt støttestilling, mens 1 deling rensede målet fra vest mod øst guidet af 3. deling, der kunne overskue hele målet. Mortérerne var naturligvis i stilling, men de kom ikke i brug, da det hele viste sig at forløbe meget fredeligt og uden problemer fra de lokale. Byen var beboet af sigøjnere, der havde overvintret der

Det var spændene at se en bebyggelse (compound) indefra. Den var spartansk og simpelt indrettet, men det lod til at fungere, lidt som om de hele tiden er på campingferie dog uden alle de elektriske hjælpemidler. Denne del af operationen varede ca. tre timer, og i den periode havde 3. deling observeret fire personer, der syntes at holde øje med os. 3. deling fik ordre til at undersøge det nærmere og for af sted med lynets hast for at pågribe de fire personer og samtidig undersøge nogle omliggende compounds. De fandt dog ikke noget.

Nu er vi atter gået i seng midt i ørkenen, og drengene i delingen snorker alle sammen. Sidst på dagen var der plads og overskud til et stort smil, samt en lokal joke om sukker fundet tidligere på dagen, så alt er vel, og de mange fund i den større by har gjort en forskel og påvirker helt sikkert vores kamp mod taleban positivt.