[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Ca. 2000 personer store som små havde fundet vej til Antvorskov Kaserne lørdag den 20. September i anledning af Åbent Hus – Jubilarstævne samt forældredag for pårørende til rekrutterne i II Bataljon (Hold August 2008).


Jubilarparaden starter.  Foto: Freddy Rasmussen

Drenge i alle aldre gjorde store øjne, når de kunne komme til at kravle rundt på de mange kampvogne – hjulkøretøjer og andre spændende køretøjer fra Gardehusarregimentets fortid, præsenteret på en spændende og publikumsvenlig måde af Gardehusarregimentets Veteran Panser og Køretøjsforening (GHRVPK) og Dansk Militærhistorisk Køretøjs-Forening.
Kaptajn Steen Thomsen Formand for GHRVPK udtaler
- Udviklingen går nogle gange så stærkt, at man glemmer historien. Og det er bare noget af det, der er vigtigt for os. At bevare historien med de her køretøjer.


Udstillede køretøjer på vaskepladsen. Foto: Freddy Rasmussen

Mange af de fremmødte var tidligere Gardehusarer, som fik travlt med at fortælle børn – koner og alle der ville høre på dem om ”dengang de var ved Regimentet” for der var der soldater til. Historierne bliver selvfølgelig ikke kedeligere med årerne.


Opstillede jubilarer "retter til højre" sådan nogenlunde.  Foto: Freddy Rasmussen

Af andre aktiviteter var der både parade for soldaterjubilarer, åbent i Hesteskadronen, der var Forsvarets dag, hvor man kunne få et indblik i forsvarets mange uddannelser, demonstration af Uddannelsesbataljonens materiel og så selvfølgelig udstillingen af alle de gamle køretøjer.


Centurion kampvogn fra "GHRVPK" i terrænet.  Foto: "GHRVPK"

Flere billeder med jubilarer fra dagen kan ses her  >>

Flere billeder af gamle kampvogne og andre køretøjer  >>