[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

GARDEHUSARREGIMENTETS ÆRESVÆG

Vi har et Mindeanlæg for vore faldne husarer, men vi manglede et sted, hvor vi kunne hædre og ære de husarer, der har modtaget medalje for tapperhed, anerkendelser fra forsvarschefen og forsvaret for heltemodig og tapper indsats og ikke mindst for de af vore husarer, der bliver hårdt såret og modtager forsvarets medalje for sårede.

Derfor har vi nu lavet en Æresvæg!
 

Oberst T M Paulsen afslører den nye Æresvæg.

Æresvæggen er placeret det sted på kasernen hvor den er mest synlig. Det er muligt det ikke er det smukkeste sted, hvor der ro og ryddeligt, men det er til gengæld her, hvor de, der skal æres, bliver set af alle der færdes på kasernen.

Vi har skrevet til mange husarer ud fra forsvarskommandoens liste over tildelte medaljer. De fleste har været forbi og er blevet fotograferet. I skrivende stund mangler der primært husarer fra ISAF hold 8 og 9. Ring til MJ S. Carlsen på 58557626 hvis du ikke er på. Æresvæggen vil blive opdateret løbende.

En stor tak til MJ Stig Carlsen for sit virke som projektofficer og ligeledes en stor tak til vores lokale Byggestøttecenter og lokale støtteelement (LSE) for at have leveret varen på glimrende vis.

Det var således med stor glæde, at jeg på regimentets 396 års fødselsdag kunne vende er nyt vigtigt blad i regimentets historie ved at afsløre Gardehusarregimentets Æresvæg.