[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]


Regimentchefen skridter fronten af

Fredag den 19. marts fremstilledes Uddannelsesbataljonen for regimentschef Oberst Tommy M. Paulsen.
 
Efter at obersten havde skridtet fronten af talte han til soldaterne.
 

Obersten taler til soldaterne.
 
Obersten sagde i sin tale blandt andet
I er kommet til et regiment hvor stolte gamle traditioner videreføres. Netop som vi står her, patruljerer unge husarer i Afghanistan i den yderste fremskudte base i Helmands grønne zone.
 
Også overfor Kongehuset vil husarerne i den kommende tid eskortere vores Dronning og Prinsgemalen fra Amalienborg Slot gennem København med over 50 heste i anledning af Majestætens 70 års fødselsdag.

Obersten fortsatte
Jeg forventer derfor at I også gør jeres yderste for at leve op til disse traditioner i den periode I er bærer Gardehusarregimentets regimentsmærke med den pansrede hestemaske og Kong Christian den 4. navnetræk.

Det forpligter, og det forpligter yderligere den dag I er fundet værdige til også at bære Majestætens monogram – Jeres Rexer på skuldrene.